Et billede af en 20-årig afdød mand misbruges på Facebook af en pædofil, det fortæller TV2 Nord torsdag aften ifølge eb.dk.
Den 20-årige Nikolaj Broberg Winther blev fundet død i Aalborg Havn, efter han forsvandt fire dage tidligere på vej hjem fra en bytur i Aalborg i 2011.
Men nu optræder hans billede på en facebook-profil, hvor personen bag prøver at sexchatte med mindreårige piger.
Faderen til afdøde Nikolaj Winther håber på, at politiet finder gerningsmanden, bag misbruget af hans søns billede.
"Jeg tænkte 'åh nej'. Det er en skidt ting at blive involveret i, når han nu også er død. Man prøver jo at lægge det hele bag sig, og så bruser det hele op igen," siger Leif Winther til Ekstra Bladet.
Manden bag den falske facebook-profil kalder sig Marck Hansen.
Ifølge TV2 Nord har han blandt andet sexchattet med en 12-årig pige fra Fyn. Her udgav Marck Hansen sig for at være en 15-årig dreng.
Han skriver blandt andet til pigen på Facebook:
'Ved du hvad jeg gør ved folk, der ikke tror på mig? Dem knepper jeg. Skal jeg kneppe dig?'.
Far til afdøde Nikolaj Broberg Winther har ikke meget til overs for gerningsmanden.
"Han er jo en led satan," siger Leif Winther til Ekstra Bladet.
Læs historien på eb.dk