Det var en skæbnedag for en 22-årig ung kvinde og hendes datter 10. december sidste år.
Der skulle kun en afslørende sms til på kvindens mobiltelefon, før hendes kæreste dræbte først hende og dernæst parrets lille datter i jalouxi over kvindens formodede forhold til en anden mand.
De to drab kostede i dag drabsmanden 16 år i fængsel, skriver politiken.dk.
Anklageren havde ellers krævet livstid for dobbeltdrabet, men det afviste Landsretten.
Den 30-årige drabsmand Jackie Nielsen blev efter afgørelsen mødt med tilråb som "din lede kujon" og "beskidte svin".
Drabene fandt sted efter en periode, hvor kæresteparret havde holdt tænkepause. Den 10. december sidste år mødtes igen og havde sex, men da manden ved et tilfælde læste sms-beskeder på kvindens mobiltelefon, valgte han altså at straffe kvinden ved at dræbe både hende og deres fælles datter.
Han tilstod begge drab og forklarede kvælningen af datteren med, at han ikke mente hun skulle vokse op uden begge sine forældre. Han forsøgte efterfølgende at begå selvmord.