Åbningskampen ved dette års EM stod mellem værterne fra Schweiz og Tjekkiet, og selvom hjemmeholdet var bedst gennem stort set hele kampen, endte det med en tjekkisk sejr på 1-0.
Ekstra bittert var det for Schweiz, at holdet store stjerne Alexander Frei allerede inden pausen måtte lade sig udskifte med en knæskade, der muligvis betyder, at han ikke kommer i aktion mere ved slutrunden.
Det tjekkiske sejrsmål blev scoret af indskiftede Vaclav Sverkos 20 minutter før tid.
FCK's Libor Sionko spillede hele kampen for Tjekkiet og var blandt holdets bedste.