Det danske elektro-rockband skal på scenen i Berlin under MTV Music Week, skriver gaffa.dk.
MTV Music Week er en optakt til MTV European Music Awards, som finder sted i Berlin den 5. november.
Flere af byens spillesteder lægger dagen op til huse til MTV Music Week, der løber fra den 30. oktober til den 4. november. Og allerede nu glæder Dúné sig til at gå på scenen.
"Vi ser rigtig meget frem til vores koncert til dette års EMA, og at EMA finder sted i Berlin i år er en ekstra bonus for os, for vi lige er flyttet hertil," lyder det fra bandet.
Dúné var i år nominerede til 'Best Danish Act' ved MTV European Music Awards, men lytterne stemte i stedet Medina ind som deres favorit. Så koncerten er samtidig en fin trøstepræmie, både for gruppens fans og for dem selv, kunne man forestille sig.
Dúné skal på scenen den 3. november i Fritzclub i Postbahnhof til arrangementet 'Marcus Kavka's Meet The Migrants'.