I går aftes spillede de unge rockdrengen fra Dúné op til fest på Skive Festival. Få timer senere resulterede vold og slåskampe i, at bandet blev bortvist fra festivalen.
Det bekræfter bandets pladeselskab Ice Records over for bt.dk.
Som om det ikke er slemt nok i sig selv blive bortvist fra en festival, hvor man selv spiller, så er Skive festival noget særligt for bandet.
De kommer nemlig alle fra Skive, så bortvisningen sker på deres egen hjemmebane.
Men der var ingen hjemmebanefordel at spore torsdag nat.
Ifølge bt.dk's oplysninger opstod slåskampen, fordi drengene fra Dúné forsøgte at smugle flere venner med til koncertens efterfest, end der var afsat plads til på gæstelisten.
Da festivalledelsen sagde stop, eskalerede situationen og resulterede i vold.
Dúné har endnu ikke kommenteret episoden.
Kilde: bt.dk