I slutningen af maj kan danskere konkurrere om, hvem der er bedst til at onanere, og hvem der kan få flest orgasmer. Der er kun adgang for deltagere og dommere i konkurrencen, men andre nysgerrige får også muligheden for at få et indblik i den frække konkurrence.
Arrangør Pia Struck oplyser til Avisen.dk, at deltagere frivilligt kan melde sig til at onanere i et rum med webkamera, så nysgerrige sjæle, der ikke selv tør eller vil deltage i konkurrencen, kan følge med.
- Vi har mande- og kvinderum, fællesrum og så har vi indrettet et særligt rum for ekshibitionisterne med webkamera, så de bliver filmet imens og kan ses på masturbate-a-thon.dk, siger Pia Struck.
Mangler kvinder
Indtil videre er der dog kun tilmeldt 30 deltagere, men Pia Struck regner med mange flere. Især efterlyser hun kvinder til konkurrencen, der byder på disciplinerne langstidsonani, sprøjtelængde for både mænd og kvinder og en konkurrence om at få flest orgasmer.
Overskuddet fra konkurrencen går til seksualpositive formål , oplyser folkene bag.