Verdensetteren Novak Djokovic mangler blot en sejr for at krone en fremragende 2014-sæson yderligere.
Lørdag kvalificerede han sig til finalen i tennisherrernes sæsonfinale i London, men for første gang i turneringen måtte han ud i tre sæt for at vinde.
Efter 87 minutter på banen vandt han semifinalen over Kei Nishikori med 6-1, 3-6, 6-0.
I kampens første del så det ellers ud til, at serberen igen ville gøre kort proces.
Djokovic var urørlig i første sæt og brød også modstanderens serv straks i andet sæt, men så blev japaneren mere aggressiv i sit spil og fik prompte udbytte.
Nishikori brød ikke bare tilbage, men brød igen til 5-3 efter fremragende spil, så han efterfølgende kunne serve sættet hjem på den første sætbold.
På det tidspunkt virkede Djokovic en anelse rystet, og Nishikori var tæt på en drømmestart i det afgørende sæt. Han spillede sig frem til to breakbolde i det første parti, men fejlede på begge.
I stedet holdt Djokovic serv og brød bagefter til 2-0, hvilket knækkede Nishikori. Serberen kunne nemt afgøre kampen til sin fordel.
- Kei spillede godt, og det har været hans bedste sæson i karrieren, men han havde nogle vitale dobbeltfejl i tredje sæt, siger Novak Djokovic ifølge AFP.
Med serberens sejr er der lagt op til en drømmefinale søndag mod schweizeren Roger Federer, som har været helt suveræn hidtil i turneringen.
Federer skal dog først lige vinde sin semifinale lørdag aften mod landsmanden Stanislas Wawrinka.
- Jeg skal selvfølgelig se den anden semifinale. Jeg skal spise popcorn og nyde den fra min seng, siger Djokovic.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.