Endnu et sommerhus i attraktive Vejby på den nordsjællandske kyst er sat til salg af nogle af Danmarks pengestærke mennesker.
Denne gang er det Suzanne og Lennart Lajboschitz - milliardærer og stiftere af discountkæden Tiger - som har lagt deres fristed ud på boligmarkedet.
Men i modsætning til for eksempel bladdronningen Susanne Allers luksus-sommerhus, som ramte markedet med en pris på 22 millioner, så er Tiger-milliardærernes sommerhus lidt mere beskedent og kan erhverves for fem millioner kroner.
180 grader Kattegat
Det er i høj grad den unikke beliggenhed, som styrer prisen. Selve sommerhuset får følgende ord med på vejen af Nybolig: "På grunden står et ældre, men meget charmerende og godt indrettet sommerhus, som man enten kan vælge at renovere, udbygge eller starte forfra på".
Det er grunden - og specielt udsigten - superlativerne bruges på: "Stuen har en blændende 180 graders panorama-udsigt over vandet".
Nybolig skriver videre om grunden, at den er på 3.093 kvadratmeter og skråner ned til vandet. Den er hovedsageligt anlagt med græs.
Fra grunden går der en lille sti ned til en udsigtsterrasse, mens en fælles trappe giver adgang direkte til stranden.

Suzanne og Lennart Lajboschitz' sommerhus er på beskedne 102 kvadratmeter. Foto: Nybolig Liebhaveri
Almindeligt sommerhus
Lajboschitz' sommer-residens ligner nok nærmere det, de fleste danskere vil forbinde med et sommerhus.
Her er beskedne 102 kvadratmeter fordelt på tre værelser, et køkken og et badeværelse. Der er brændeovn i stuen, og vil man på stranden, kan man følge en lille sti derned, skriver Boliga.
Prisen er tæt på at være dobbelt op på den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Gribskov Kommune.
Flere ejendomme
Suzanne og Lennart Lajboschitz købte huset i 2004 for fire millioner kroner. Foruden sommerhuset ejer ægteparret også en bolig på Amagerbrogade i København og en villa i Hellerup.
I efteråret 2014 købte Lennart Lajboschitz også en kirke. For 10,25 millioner kroner erhvervede han Absalons Kirke på Vesterbro i København.
Midt i april satte skuespilleren Waage Sandø sit sommerhus i samme område til salg. Det har endnu ikke fundet en køber og koster syv millioner kroner.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.