Staten har sparet mange flere penge på reformen af dagpengesystemet end planlagt, og i den forbindelse fylder de 3,3 milliarder kroner, der er brugt på at lappe på reformen, ikke meget.
Det siger direktør i arbejdsløshedskassernes brancheorganisation, AK-Samvirke, Verner Sand Kirk.
- Når det kan lade sig gøre at regne ud, at der er brugt 3,3 milliarder kroner på at lappe huller, er det, fordi man har strammet mange gange så voldsomt, som det var intentionen, da man lavede reformen.
- Forventningen var, at kun 2-4000 ville miste dagpengeretten, men i 2013 var det 34.000 personer, der røg ud af dagpengesystemet og i år regner man med, at det bliver 17.000, siger Verner Sand Kirk til Ritzau.
De 3,3 milliarder kroner er ifølge Politiken Søndag brugt på den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden, en særlig indsats for ledige på kanten af deres dagpengeperiode samt akutjobordning, uddannelsesløft og midlertidig arbejdsmarkedsydelse.
Verner Sand Kirk minder om, at da reformen blev vedtaget regnede man med, at der kunne spare 1,5 til to milliarder kroner i 2013.
- Når der så er brugt 3,3 milliarder kroner på at lappe på systemet, er det et signal om, hvor brutal og hård reformen er. De to milliarder kroner er sparet flere gange, fordi så mange tusinde er røget ud og har fået meget lavere ydelser.
- For dem uden hjemmeborende børn, der får de midlertidige ydelser, er der tale om en nedgang på 40 procent i indtægt, siger Verner Kirk Sand.
Effekten af dagpengereformen slog for alvor igennem to og et halvt år efter, at den var vedtaget, fordi alle dem, der var ledige på det tidspunkt, fik to års restdagpenge og yderligere udsatte politikerne reformen med et halvt år.
- Man kan betragte de 3,3 milliarder som en merudgift, men man kan også betragte det som en reduktion af en meget stor besparelse, fordi dem, der ryger ud, får en meget lavere ydelse eller ingenting.
- I en situation med finanskrise er det indlysende, at antallet af mennesker, der mister retten til dagpenge vil øges voldsomt. Finanskrisen i sig selv ville gøre, at mange flere ville falde ud selv med det gamle system fra før reformen.
- Og så laver man en dobbelt stramning oven i med halvering af dagpengeperioden og en fordobling af den periode, man skal arbejde for at opnå ret til dagpenge. Så er det klart, at så mange tusinde falder ud af systemet, siger Verner Kirk Sand.
/ritzau/