Den 34-årige diplomat blev fundet død torsdag morgen. Det var diplomatens chauffør, der fandt liget, da han kom for at hente sin arbejdsgiver. Næste stop på turen skulle ifølge politiet angiveligt have været generalforsamlingen i FN. Det skriver New York Daily News.
Politiet bekræfter over for avisen, at den nicaraguanske mand tilsyneladende havde fået halsen skåret over, da han blev fundet død.
Den brutale handling fandt sted i en lejlighed i bydelen Bronx i New York.
"Vi mener, at han var bosiddende i lejligheden," siger en talsmand for politiet til avisen.
Talsmanden oplyser desuden, at dødsårsagen endnu ikke er officielt bekræftet. Han oplyser dog, at en kniv blev fundet tæt på liget af den afrikanske diplomat.
Af hensyn til efterforskningen ønsker politiet ikke at offentliggøre den dræbtes identitet.