Der er forskel på hjerner - og det er ikke tilfældigt, hvem der er chef, og hvem der er ansat.
Det viser opsigtvækkende norsk forskning, hvor 20 toplederes hjerner er blevet undersøgt.
En topleders hjerne arbejder anderledes og på mange måder bedre end de fleste menneskers hjerner, og det er forklaringen på, at de klarer sig godt jobmæssigt.
Afdækningen af de 20 toplederes hjerner viser, at lederne er mere moralske og bedre til at koncentrere sig, skriver Dagens Næringsliv.
"Undersøgelsen viste, at toplederne havde bedre samarbejde mellem forskellige områder i hjernen end kontrolgruppen," siger forsker Harald Harung fra Højskolen i Oslo, der har stået for undersøgelsen.
Blandt de testede norske topledere er Bjørn Rune Gjelsten og tidligere Statoil-chef Inge K. Hansen. De fik alle en badehætte med påmonterede elektroder på hovedet, før de blev sat til at løse opgaver på en computer.
"De troede, vi skulle se, hvor gode de var til at løse forskellige opgaver. I stedet målte vi, hvad der skete i hjernen under opgaveløsningen," siger Harald Harung.
Her fandt forskerne, at lederne i højere grad end almindelige lønmodtagere er i stand til at ignore uvæsentligheder og lukke af for forstyrrelser udefra.