Russiske atletikudøvere er fortsat udelukket fra international atletik som følge af afsløringerne om den omfattende og statsstøttede brug af doping, som en rapport fra Det Internationale Antidopingagentur (Wada) afslørede i november.
Står det til en af rapportens forfattere, tidligere Wada-præsident Dick Pound, så bliver Det Internationale Atletikforbunds (IAAF) suspendering af Rusland ikke ophævet lige foreløbig, og han tvivler på russisk OL-deltagelse.
- Hvis de to organisationer (Wada og IAAF) ikke er tilfredse og stoler på, at de rene atletikudøvere til legene er beskyttet, så er mit gæt, at de (Rusland, red.) måske ikke når at komme tilbage inden OL, siger Dick Pound ifølge AFP.
Landet har fortsat et godt stykke igen, førend antidopingarbejdet lever op til de standarder, Wada udstikker, mener den canadiske dopingbekæmper.
- Selv med tilstedeværelsen af stærke beviser var der, og er der i en vis udstrækning stadig, en mur af benægtelse, siger Pound om Ruslands opfattelse af dopingproblemet i landet.
- Rusland er i atletikkens verden udenfor og forsøger at komme ind i varmen igen. Det påhviler dem (Rusland, red.) at retfærdiggøre en tilbagevenden.
Også Kenyas mange atletikstjerner risikerer at blive udelukket fra OL, hvis ikke landet senest 5. april lever op til IAAF's retningslinjer for antidopingarbejde.
Adskillige kenyanske løbere er de seneste år gået i dopingfælden, og IAAF har konstateret store mangler i Kenyas antidopingarbejde, hvorfor landets atletikforbund har fået en deadline for at rette op på tingene.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.