Unge skal have større frihed til at vælge et ufaglært job efter folkeskolen.
Det mener undervisningsminister Merete Riisager (LA), som ønsker et opgør med målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en ungdomsuddannelse.
Regeringen ønsker i stedet en målsætning, der giver bedre rum til, at et ufaglært job kan tænkes ind i de unges videre færd efter folkeskolen.
Hos Dansk Industri ser underdirektør Charlotte Rønhof gerne, at flere unge kommer i arbejde allerede efter folkeskolen.
- Har du haft en dårlig oplevelse i folkeskolen, er du ikke nødvendigvis motiveret til at fortsætte på skolebænken. Derfor kan det for nogen være bedre at tage en pause og finde et ufaglært job, mener Charlotte Rønhof.
Et job efter grundskolen kan være det, der skal til, for at flere unge finder motivationen til at påbegynde og fuldføre en uddannelse, mener hun.
Samme holdning har Claus Rosenkrands Olsen, som er uddannelseschef i Dansk Erhverv.
- Den enkelte unge vil kunne se, at han eller hun har noget at byde på. Det er jo godt, hvis skoletiden ellers har budt på udfordringer og nederlag.
- På sigt må det dog være ambitionen, at de pågældende også får en uddannelse, mener Claus Rosenkrands Olsen.
Både Dansk Industri og Dansk Erhverv ønsker, at indsatsen allerede starter i folkeskolen.
- Vi ser gerne, at de unge ikke bare møder kultur- og idrætstilbud i folkeskolen, men også et tilbud om skole-virksomheds-samarbejde. Det tror jeg kan motivere mange unge, som ender med at køre sur i at sidde på skolebænken, siger Charlotte Rønhof.
Regeringen er snart klar med sit udspil til en reform af de forberedende uddannelsestilbud, siger ministeren til Jyllands-Posten.
- Den nye målsætning anerkender, at erhvervserfaring er den bedste vej for nogle unge efter folkeskolen. Et job på en maskinstation er bedre end et hav af nederlag og frafald på ungdomsuddannelser, siger Merete Riisager.
/ritzau/