Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, holder tirsdag hviledag fra sine bestræbelser på at danne en ny regering.
Mandag erkendte han, at skønt folketingsvalget gav et flertal bag ham som statsminister, så gav valget ikke flertal for Venstres politik om, at de offentlige udgifter ikke må stige ud over løn- og prisudviklingen.
Dansk Folkeparti, der med sine 37 mandater er Løkkes vigtigste allierede, har gennem valgkampen talt for, at det offentlige forbrug skal stige med 0,8 procent, hvilket vurderes at være en af de helt store knaster i regeringsforhandlingerne.
Men nu understreger partiets finansordfører, René Christensen, at de 0,8 procent ikke er et mål i sig selv.
- Det er ikke et mål om, at det offentlige bare skal vokse. Det er fordi, vi gerne vil værne om det, vi kender, det velfærdssamfund, vi har, siger René Christensen.
Dermed bløder han betragteligt op i forhold til de meldinger, der kom fra en anden af partiets profiler, næstformand Søren Espersen, der i weekenden over for Politiken betegnede en stigning i det offentlige forbrug på 0,8 procent som et "ufravigeligt" krav.
- Det er ufravigeligt. Vi skal ikke ind i diskussioner, om det er 0,5 eller 0,6 procent, sagde Espersen, der dog straks blev sat på plads af partiformand Kristian Thulesen Dahl, der ikke ønsker at bruge ordet "ufravigeligt".
Ifølge René Christensen er partiets mål, at det offentlige forbrug skal stige så meget, at det kan rumme det stigende antal ældre, der ventes fremover.
Her er partiet, blandt andet efter at have læst rapporter fra De Økonomiske Vismænd, kommet frem til, at en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent er det, der er råd til og brug for, forklarer han.
En del af pengene hertil kan komme fra at skære ned på udgifter til asylansøgere og på ulandsbistand, men det vil ifølge René Christensen ikke være tilstrækkeligt.
- Vi skal ikke have vækst for vækstens skyld. Men om det er nul komma det ene eller nul komma det andet - vi har lagt os fast på, at dansk økonomi kan rumme 0,8 procent, og vi mener også, det er det, der er behov for.
- Men det vigtigste for os er, at vi har et velfærdssamfund, hvor vi har lige og fri adgang til uddannelse og sundhed.
Så promillerne skal man ikke hæfte sig så meget ved?
- Jeg ved jo godt, hvordan det her bliver læst - om man flytter sig fra sine mål. Målet er at have en lille moderat vækst, for det er det vi kan se bliver efterspurgt i forhold til det pres, der er på de offentlige ydelser. Derfor holder vi fast i de 0,8 procent som målet.
- Men væksten i sig selv er ikke et mål.
/ritzau/