Dansk Folkeparti skruer nu prisen i vejret for at indgå en aftale med regeringen om en økonomisk 2020-plan.
Det sker med kravet om, at mellem 50 og 100 af de mest fremtrædende medlemmer af indvandrerbanderne straks skal udvises af Danmark, skriver Berlingske Tidende.
Udvisningen skal ske uden, at de har modtaget en dom for at have begået noget kriminalitet.
"Når det er kommet så vidt, at politiet kender inderkredsen i de bander, der står bag skyderierne, må alle forudsætninger for at udvise de personer være til stede," siger Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup.
Mange af bandelederne er ikke danske statsborgere, og Peter Skaarup er sikker på, at det "aftvinger respekt" at udvise dem.
En del af dem er ikke danske statsborgere, og vi er sikre på, at det aftvinger respekt, når vi udviser dem,« siger Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup, der forventer, at mellem 50 og 100 bandemedlemmer skal udvises.
Tidligere professor i strafferet Vagn Greve fra Københavns Universitet mener, at forslaget strider mod enhver form for "retsstatstankegang".
Ingen fra de Konservative vil kommentere forslaget, men i Venstre er man positiv.