Der er tale om et "væsentligt" spørgsmål og afgivelse af suverænitet, og derfor skal danskerne til stemmeurnerne for at tage stilling til en fælles EU-patentdomstol.
Det slår Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Morten Messerschmidt, fast overfor TV2 News, efter at EU-landene blev enige om en aftale fredag eftermiddag.
- Selvom der er gode ting i forslaget, så holder vi folkeafstemning. Det er noget, befolkningen skal tage stilling til, siger Morten Messerschmidt til TV2 News.
Også Enhedslisten har tidligere givet udtryk for, at man ønsker aftalen til afstemning.
Et fælles EU-patent vil gøre det markant billigere for virksomheder at søge patent for deres produkter i Europa.
Hvor det i dag koster gennemsnitligt 240.000 kroner at søge patent i alle EU-landene, vil det fremover kommer til at koste 5000 kroner.