Fredag løfter Venstre-regeringen sløret for det "moderne" kontanthjælpsloft, som partiet gik til valg på, men ikke konkretiserede nærmere.
Fra regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti, er der en klar forventning om, at det moderne kontanthjælpsloft blandt andet vil indebære et gensyn med den 225-timers regel, der var gældende, før SR-regeringen kom til i 2011.
Det siger partiets beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted.
- Man må under ingen omstændigheder kunne få mere ud af at være på kontanthjælp end af at tage et job på overenskomstmæssige vilkår, siger han.
225-timers reglen gik ud på, at et ægtepar, hvor begge var på kontanthjælp, skulle have minimum 225 timers arbejde inden for et år. Ellers ville den ene kontanthjælp ryge.
Ud over ægtepar på kontanthjælp vil det formentlig være børnefamilier på kontanthjælp, som politikerne kan ændre på vilkårene for, vurderer Bent Bøgsted. Han erkender nemlig, at det stort set altid kan betale sig for enlige at skifte kontanthjælpen ud med et job.
- Jeg forventer, at regeringen regner på, hvad en enlig mor med to børn få ud af at sidde ved kasselinjen, og hvad kan en enlig mor med to børn få ud af at gå på kontanthjælp. Man må aldrig kunne få mere ud af at gå på kontanthjælp, siger Bøgsted.
Dansk Folkeparti vil til gengæld under ingen omstændigheder gå med til at genindføre gensidig forsørgerpligt for samlevende, noget som SR-regeringen indførte - med støtte fra blandt andre DF - men siden afskaffede igen med virkning fra 2016. Det var ifølge Bøgsted en total fiasko.
- Det går vi ikke tilbage til. Det var en fuser, erkender Bøgsted.
Han opfordrer i øvrigt regeringen til at forenkle hele ydelsessystemet.
Hos Socialdemokraterne er beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen meget spændt på, hvad regeringen vil præsentere.
- Hvis vi skal kigge på, hvordan Venstre gjorde i 00'erne, så tyder det på, at der er nogle mennesker, der ikke har ret meget, som de vil tage flere penge fra, fordi de mener, at det er den eneste måde at få folk i arbejde på.
- Det er ikke groet i vores baghave, siger han.
Han mener, at den kontanthjælpsreform, hans egen regering stod bag i 2013, i højere grad sigtede mod at hjælpe den enkelte i beskæftigelse.
- Det er ikke kun et økonomisk spørgsmål, om det kan svare sig at arbejde. Der er også rigtig mange mennesker, der bare godt kunne tænke sig et arbejde, siger han og peger på, at de danske rådighedsregler er blandt de strengeste i verden.
Regeringen har tænkt sig at bruge de penge, der kommer ud af at sætte ydelserne ned, til at lette skatten for dem med de laveste lønindkomster. Det mildner dog ikke Leif Lahn Jensens syn på sagen.
- Jeg vil aldrig synes, det er positivt, når man sætter børnefamilier og andre, der fortsat har det svært, i en vanskelig situation, siger han.
Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet var der i andet kvartal i år 152.800 kontanthjælpsmodtagere. I alt var der i juni 6975 par, hvor begge var på kontanthjælp.
/ritzau/