De danske studerende kan ånde lettet op. Skattekommissionens forslag om at skære antallet af SU-berettigede år ned fra seks til fire bliver ikke til noget.
Der tegner sig nemlig et bredt flertal mod forslaget, efter Dansk Folkeparti i går krævede, at regeringen skulle tage idéen helt ud af skattereformen.
"Det vil være hul i hovedet at sende et signal til de studerende om, at samfundet ikke vil følge dem og deres uddannelse helt til dørs," siger partiets uddannelsesordfører Martin Henriksen til Politiken.dk.
Tidligere har også SF, De Radikale og Socialdemokraterne vendt tommelfingrene nedad til forslaget.