Dansk Folkeparti kan være på kant med loven i partiets nye avisannonce, der offentliggør 700 navne på kommende danskere, hvoraf én af dem er i Politiets Efterretningstjenestes søgelys.
Det vurderer én af landets førende offentlighedseksperter, Oluf Jørgensen, der er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Han understreger, at det er lovligt at nævne navnene på kommende statsborgere, fordi de oplysninger allerede er offentligt tilgængelige. Men at kaste mistankens lys på hele gruppen kan være i strid med persondataloven eller straffeloven.
- Formuleringen om, at én af dem er til fare for Danmarks sikkerhed er ny i forhold til tidligere annoncer fra Dansk Folkeparti. Og her mener jeg, at det kan være vigtigt at få en myndighed til at vurdere, om partiet er gået over grænsen, siger han til Newspaq.
Oluf Jørgensens synspunkt får opbakning fra advokat Thorkild Høyer, der tidligere har været forsvarer for flere terrorsigtede.
Den omstridte annonce er blevet bragt i dag i de landsdækkende aviser Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Ekstra Bladet, mens Berlingske og Politiken har afvist at bringe den.
Datatilsynet oplyser over for Newspaq, at myndigheden umiddelbart efter offentliggørelsen af annoncen ikke har modtaget klager over brud på persondataloven.
Og ifølge professor i persondataret Peter Blume fra Københavns Universitet er der heller ikke noget at komme efter.
Han henviser til en lignende annonce fra 2000, hvor Dansk Folkeparti offentliggjorde 3.218 personer, der har fået dansk indfødsret. Samtidig skrev partiet, at flere af dem var kriminelle eller havde gæld til det offentlige.
Her fandt Datatilsynet ikke, at Dansk Folkeparti havde overtrådt persondataloven. Og tilsynet foretog sig ikke yderligere i sagen.
- Den her annonce ligner meget den tidligere. Og den omstændighed, at en af personerne siges at udgøre en risiko gør den ikke ulovlig, da vi ikke kan vide, hvem det er. Så jeg mener ikke, det er i strid med hverken persondataloven eller straffeloven, siger han til Newspaq.