* Regeringen vil med den kommende vækstpakke skaffe otte milliarder kroner mere i erhvervsinvesteringer hvert år.
* Blandt forslagene til at skaffe risikovillig kapital er skattefradrag på 650.000 kroner til personer, der investerer i vækstvirksomheder.
* Udbytteskatten på porteføljeaktier i unoterede virksomheder sænkes, så den reelle beskatning ændres fra 22 til 15,3 procent. Det koster 500 millioner kroner hvert år frem mod 2020.
* En ny såkaldt accelerationspulje på 500 millioner kroner skal hjælpe udvalgte mellemstore virksomheder med at vokse sig store.
* Samtidig forlænges vækstlåneordningen til 2020, og der afsættes seks milliarder kroner til statsgaranterede lån til virksomheder.
* Regeringen vil smide tre milliarder kroner i grundforskningen over en årrække.
* Regeringen vil overtale den danske pensionssektor til at smide penge i en fortsættelse af Dansk Vækstkapital, der investerer i små og mellemstore virksomheder.
* Regeringen vil gøre flexboligtilladelser permanente for at skabe vækst i yderområderne.
* Regeringen vil på forsøgsbasis tillade kontantløse butikker i en periode på tre år.
* Regeringen vil rydde op i antallet af videregående uddannelser og give universiteterne mulighed for selv at dimensionere optaget.
Kilde: Berlingske, TV2 og DR.
/ritzau/