3. afsnit
I forsommeren går Maria og Thomas til deres praktiserende læge. Thomas har for år tilbage har fået at vide, at han har dårlig sædkvalitet. Derfor synes lægen, at Thomas igen skal have testet sin sæd.
Så Thomas afleverer en sædprøve på Klinisk Biokemisk Afdeling på Roskilde Amts Sygehus. Nogle uger senere kan Maria og Thomas’ læge oplyse, at Thomas har ’let nedsat’ sædkvalitet. Det er trist, synes Maria og Thomas, men bekræfter jo bare, hvad egentlig de godt vidste. De bliver henvist til en speciallæge i gynækologi.
Ufrivilligt barnløse får normalt at vide, at de skal prøve i mindst ét år, før de kan komme til en speciallæge. Indenfor et år vil cirka ni ud af ti, der forsøger at blive gravide, nemlig blive gravide. Men da Maria og Thomas’ uforløste ønske om et barn ser ud til at skyldes Thomas let nedsatte sædkvalitet, er der ingen grund til at prøve i mere end de otte måneder, som Maria og Thomas allerede har prøvet, synes lægen.
Speciallægen har dog ventetid, så deres egen læge anbefaler, at Maria bruger ventetiden til at lave temperaturskemaer. Omkring ægløsningen stiger kvinders temperatur nemlig med en halv grad, så ved at føre et skema kan Maria se, hvornår chancen er størst for at blive gravid.
At tage sin temperatur hver eneste morgen bliver hurtigt til en trættende rutine for Maria. ?Nå, ja, suk, det skal jeg også lige,? tænker hun, når vækkeuret ringer, og hendes blik falder på termometeret på den lille hylde ved siden af sengen.
Maria putter termometeret i munden, venter på det bipper, og noterer temperaturen på en lap papir. Allerede efter nogle uger begynder Maria at synes, at det føles åndsvagt at blive ved med at tage sin temperatur. Der er jo alligevel overhovedet ingen udsving.
Maria og Thomas megen fokus at lykkes med drømmen om et barn betyder også, at det nogle gange bliver mere pligt end lyst at gå i seng med hinanden. En enkelt måned opgiver de at gå i seng sammen, også selvom det er det helt rette tidspunkt. De orker ikke at gøre det af pligt. Det er svært, at sexlivets lyst og spontanitet pludselig er afløst af pligt og planlægning. Thomas prøver at distancere sig fra det med humor.
?Nu skal vi til at lege kaniner igen?, siger han til Maria.
De første undersøgelser
? Maria Stridsland og Thomas Gabrielsen? , siger speciallægen, da han dukker frem bag den bejsede brune skillevæg. Maria og Thomas konsulterer speciallæge Lars Kambjerre i hans klinik på Roskilde gågade. De rejser sig fra venteværelsets mønstrede stole og går ind på hans kontor.
Speciallægen stiller nogle spørgsmål, og noterer i Marias journal: ?Tidligere i det væsentlige rask, gynækologisk og alment, ingen gener fra underlivet, regelmæssig menstruation, øvrige organer ingen klager, klamyidatest negativ?.
Han beder også Maria om at lægge sig over på briksen. For Maria er det ubehageligt at blive scannet og undersøgt. Heldigvis kan speciallægen dog notere i journalen: ?Der ses helt normale forhold?.
Nu er det åbenbart kun Thomas let nedsatte sædkvalitet, der forhindrer dem i at blive forældre. Speciallægen vil dog gerne have Thomas’ sæd testet én ekstra gang, for kvaliteten af sæd kan variere meget. Sædkvaliteten er nemlig afgørende for, hvordan de kan blive behandlet.
Inden Maria og Thomas forlader klinikken, giver speciallægen dem to brochurer med: Barnløshed – når problemet er sædkvaliteten og Barnløshed – behandling med kunstig befrugtning. De er fra medicinalfirmaet Organon. Maria synes ikke, det er særlig romantisk at skulle få et barn med hjælp fra laboranter og læger. Hvorfor kan de ikke bare få et barn på den romantiske måde, sådan som de fleste andre gør?
Sædprøver
Spermalaboratoriet ligger i Pilestræde 65 i det centrale København. Her tager Maria og Thomas ind og afleverer Thomas’ sædprøve. Prøven bliver undersøgt for, hvor mange levende og døde celler der er, hvor godt de bevæger sig, og hvor mange unormale celler der er.
Godt tre uger senere er der svar fra Spermalaboratoriet. Thomas har ikke blot ’let nedsat’ sædkvalitet, men ’svært nedsat’ sædkvalitet. Maria og Thomas vil derfor ikke kunne få et barn uden en eller anden form for behandling. Måske ICSI behandling, mener speciallægen. Det er, hvad Maria og Thomas har forventet.
For Maria vil sådan en behandling betyde, at hun skal have hormoner, så hun udvikler flere modne æg på én gang. De æg vil hun få taget ud. Så vil de blive befrugtet i en petrisskål med Thomas sædceller. Der sker ved hjælp af en ekstremt tynd glasnål, som føres ind i æggene.
Maria og Thomas er ikke begejstrede, men sådan må det jo så være. Speciallægen aftaler derfor med Thomas, at han skal aflevere endnu en prøve til en såkaldt sædoprensning, der renser de døde og unormale sædceller fra, sådan at kun de levende og normale er tilbage. Det afgør, hvor mange brugbare sædceller, der er at arbejde med. Hvis der da overhovedet er nogen.
Maria og Thomas forsøger at tage det med et smil. De joker med, at der jo bare skal være én sædcelle, som kan svømme lidt længere end de andre.
Fem dage senere cykler Thomas derfor op til Klinisk Biokemisk Afdeling på Roskilde Amts Sygehus. Han holder sin sædprøve tæt ind til kroppen for at bevare prøvens kropstemperatur. Præcis som han har fået besked på.
Inde på klinikken tager en laborant imod sædprøven. Til Thomas store undren bliver den placeret i en beholder ved stuetemperatur.
Thomas siger ingenting. Han regner med, at de har styr på det.
Så er det bare at vente på svar.