Der bliver langet markant færre p-piller over disken hos apotekeren i dag, end der gjorde for blot to år siden.
Årsagen til denne udvikling er ikke fuldt klarlagt. Men nogle af grundene handler om frygt for overvægt, blodpropper og unødvendige hormoner i kroppen.
Du skal ikke bekymre dig om at fylde kroppen med for mange hormoner, forsikrer Charlotte Wilken-Jensen, der er faglig leder ved Sex & Samfunds Præventions- og Rådgivningsklinik.
- Du får ikke flere hormoner i kroppen af at tage p-piller. Det er som at sætte dit eget system på pause, og når du så stopper med at tage p-piller, går dit eget system i gang igen.
Frygten for at tage på i vægt, er også en af de faktorer, der gør, at kvinder fravælger p-pillerne. Men de få ekstra kilo er faktisk ikke fedt. Det er vand.
- P-piller tilbageholder en smule mere væske i nyrerne, og så snart man holder op med at tage pillerne, så tisser man det hele ud igen, siger Charlotte Wilken-Jensen.
Øjvind Lidegaard er overlæge ved Gynækologisk Klinik på Rigshospitalet, og han mener, at det er vigtigt at være opmærksom på de bivirkninger, der er alvorlige. Her er det især depression og blodpropper, der er de mest alvorlige, forklarer Øjvind Lidegaard.
Derfor skal man have et vågent øje på sin krop, hvis man begynder på p-piller. Har man tegn på en blodprop, skal man undersøges med det samme.
- Symptomerne på blodpropper er smerte i benene eller i brystet, hævede ben og åndenød, lyder det fra Øjvind Lidegaard.
- Hvis du ikke får en blodprop inden for de første seks måneder, så er risikoen lille, forsikrer Charlotte Wilken-Jensen.
Undersøgelser, som Øjvind Lidegaard har stået for, viser, at risikoen for en blodprop blandt unge kvinder, der anvender 3.- og 4.-generations p-piller, er 6 ud af 10.000 per år. Tager man p-piller over en årrække af 10 år, er den samlede risiko 100 per 10.000.
Har man en historie med blodpropper i familien, er det en god idé at få målt sit blodtryk, inden recepten udskrives. Ellers kan man nøjedes med blot at få tjekket det efter et par måneders brug af pillerne.
Depression er også en af de mest alvorlige bivirkninger. Men overvejer du at skifte piller ud med minipiller eller en hormonspiral, så er risikoen for depressive symptomer altså lige så stor.
Charlotte Wilken-Jensen understreger, at man skal huske at skelne mellem bivirkningerne fra p-pillerne og ændringer i dit humør, der kommer fra andre faktorer i dit liv. For eksempel at miste et job eller sin kæreste.
Men helt generelt handler det om at opveje fordele og ulemper, før man enten skrotter pillerne eller vælger dem til.
For eksempel bløder kvinder med kraftig menstruation mindre og har ofte færre smerter. Det er også bevist, at risikoen for kræft i æggestokkene er væsentligt nedsat. Faktisk med hele 50 procent.
Når man så skal tage valget, skelnes der også mellem 1.-, 2.-, 3.- og 4.-generations p-piller. 3.- og 4. generation giver dobbelt så stor risiko for blodpropper end de to andre generationer.
Øjvind Lidegaard anbefaler, at man giver sine p-piller en chance i tre til seks måneder, før man skifter generation. Hvis man er utilfreds med virkningen efter denne periode, er skiftet berettiget.
Fakta: Det skal du spørge dig selv om, før du siger ja til p-piller.
- Har jeg nogle væsentlige gener, som p-piller kan afhjælpe?
- Er der tendens til kræft i æggestokkene i min familie?
- Har jeg tendens til depression, eller er jeg aktuelt deprimeret?
- Opvejer fordelen ulemperne, eller er der en anden form for prævention, der er bedre til mig?
- Hvor nødig vil jeg blive gravid? Kan jeg se mig selv i øjnene, hvis jeg får en abort?
/ritzau/FOKUS