På Det Kongelige Bibliotek i København er der en aflåst boks, som gemmer på børneporno fra den periode fra slutningen af 60'erne til starten af 80'erne, hvor det var lovligt i Danmark.
Det skriver Jyllands-Posten.
Biblioteket gemmer børneporno på grund pligtafleveringsloven, der sikrer, at alt, der bliver publiceret i Danmark, skal indleveres og arkiveres i to eksemplarer på Det Kongelige Bibliotek.
I 1969 blev pornoen frigivet i Danmark, og det blev først gjort forbudt i 1980.
Alligevel er det stadig muligt at få adgang til boksen, der har indhold svarende til to flyttekasser.
Det kræver dog, at biblioteket vurderer, at det er til et seriøst og sagligt formål, der har offentlighedens interesse.
Det Kongelige Bibliotek kan ikke gøre rede for, om nogen har haft adgang til boksen fra 1980 til 2016. Herefter er der givet fire tilladelser.
To til journalister, der skulle lave dokumentarfilm, og to til forfattere, der var i gang med at skrive biografier.
Landsforeningen Spor, der er for voksne med sene følger af seksuelle angreb i barndommen, samt Center for seksuelt misbrugte og Red Barnet kritiserer biblioteket for ikke at kunne gøre rede for, hvem der har set materialet, og at der overhovedet er adgang.
Direktøren for Det Kongelige Bibliotek, Svend Larsen, kan over for Jyllands-Posten ikke forklare, hvorfor der ikke er nogen optegnelser før 2016. Han gætter på, at det er, fordi ingen har ansøgt om at se samlingen.
Politiet kigger med
Hvis man får godkendelse til at se materialet, skal det ske, mens politiet er til stede, og man må ikke tage materialet væk fra biblioteket.
I Sverige førte et lignende arkiv i 2009 til en politianmeldelse fra en række organisationer. Der kom ingen dom. Men adgangen blev strammet, så ingen har adgang til materialet længere. Heller ikke forskere og journalister.
Kulturminister Joy Mogensen (S) mener ikke, at der skal ske det samme herhjemme. Hun siger til Jyllands-Posten, at hun er klar til at diskutere med bibliotekets ledelse, om adgangen skal strammes yderligere.
- Men jeg synes ikke, at jeg bare kan lukke den, for om vi vil det eller ej, så er det en del af vores kollektive historie, og hvis man skal lære af historien, er man nødt til at se de mørke sider af den i øjnene, siger hun til Jyllands-Posten.
/ritzau/