Årsskiftet er et godt udgangspunkt for at få set pensionssagerne igennem.
Ikke bare fordi det markerer en frisk begyndelse, når man tager hul på den nye kalender, men fordi første del af en ny pensionsreform træder i kraft 1. januar 2018.
Der er blevet ændret hist og her, og det får særligt betydning for yngre aldersgrupper, dem der snart går på pension, og dem der får ny pensionsordning efter årsskiftet.
Få overblikket her.
1) Strammere regler, for hvornår pensioner kan udbetales ved nye ordninger
Hvis man efter årsskiftet skal have sin første pensionsopsparing, eller man skifter den nuværende ud, så ændrer vilkårene sig.
Carsten Holdum, som er forbrugerøkonom i PFA, fortæller, at det betyder en ændring i, hvornår man kan få pensionsopsparingen udbetalt.
I dag har man mulighed for at få pensionen udbetalt fem år før folkepensionsalderen, hvis den er oprettet før 2018.
Fra næste år kan den først udbetales tre år før folkepensionsalderen.
Er pensionsordningen fra efter maj 2007, er der i øvrigt den tilføjelse, at det følger folkepensionsalderen, sådan som den måtte blive i fremtiden.
Der er dog mulighed for at blive på den gamle ordning selv ved jobskift, fortæller Ann Lehmann Erichsen, som er forbrugerøkonom hos Nordea. Eksempelvis ved at bevare samme pensionsselskab.
2) Lavere indskud til aldersopsparing for yngre aldersgrupper
Aldersopsparingen - altså det, der engang hed kapitalpension - er forskellig fra andre pensionsformer, fordi man allerede har betalt skat af de penge, man sparer op.
Til gengæld bliver man ikke modregnet i folkepension, og derfor kan den være attraktiv.
Ændringerne fra næste år betyder, at hvor man i år kunne sætte 29.600 kroner ind, bliver det fra næste år sat ned til 5100 kroner om året.
Hvis man ved, at man gerne vil have en aldersopsparing, kan det derfor være en fordel at rykke nu.
- Man kan stadig nå det i år. Så hvis man gerne vil have en aldersopsparing, så er tippet, at man skynder sig at indbetale 29.600 i år. Så kan man give sig selv en flot julegave, og så er man kommet rigtig godt i gang, forklarer Ann Lehmann Erichsen og tilføjer:
- Er der mere end fem år til pensionen, så kan man fremadrettet sætte cirka 5100 kroner ind om året.
3) Højere indbetaling på aldersopsparing de sidste fem år op til pension
Til gengæld bliver beløbet, man kan indbetale på aldersopsparingen, skruet i vejret, når man nærmer sig pensionsalderen.
- Når der er fem år til pensionen, bliver beløbet nu sat op, så der kan man spare op til 46.000 kroner op. Det beløb stiger, indtil man får fuldt indfaset reformen, og der kan man så spare 50.000 kroner op om året i fem på hinanden følgende år, siger Ann Lehmann Erichsen og tilføjer:
- Hvis man giver den gas der, kan man altså spare 250.000 kroner op.
4) Udbetalingsperioden for ratepensioner forlænges til 30 år
Ann Lehmann Erichsen ser positivt på de ændringer, der indtræder i forhold til udbetaling af ratepension.
Hvor man i dag kan sprede sin ratepension ud over mellem 10 og 25 år, så bliver det sat op fra 2018.
- Den dag man skal have pengene, har man mulighed for at fordele dem over op til 30 år. Så får man nogle små portioner - men i rigtig mange år. Og det kan give god mening - også i forhold til andre ydelser man kan få. Så kan man muligvis få mere ud af pengene, forklarer Ann Lehmann Erichsen.
Fakta: Gevinsten ved aldersopsparing
- Indbetalinger på en aldersopsparing bliver ikke modregnet folkepensionen.
- Indbetaler man det maksimale beløb, man kan med de fuldt indfasede regler, på 50.000 kroner i de sidste fem år op til folkepensionsalderen, kan man få en gevinst på cirka 50.000 kroner. Det gælder for en enlig ved bundskat.
- Ifølge regeringens beregninger er den samlede gevinst ved indbetaling på en aldersopsparing i stedet for en fradragsberettiget pensionsordning for en typisk LO-arbejder 38.784 kroner.
Kilde: Carsten Holdum, skm.dk.
/ritzau fokus/