En af de største overraskelser i Lars Løkke Rasmussens (V) nye regering er den nye beskæftigelsesminister, Jørn Neergaard Larsen.
Ikke alene er han den eneste minister, som Lars Løkke Rasmussen henter udefra. Han var også indtil for nyligt direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.
I den rolle har han fremsat en række markante udtalelser om arbejdsmarkedet og ledige. Vi har samlet en liste med nogle af dem:
"Virkeligheden er jo, at der er masser af job, som danske ledige ikke søger efter. Det bunder formentlig i, at gevinsten ved at gå fra ledighed til beskæftigelse er alt for lille for mange ledige."
- Danmark er alt for dårlig til at inkludere vores egen befolkning på arbejdsmarkedet, hvis man sammenligner med andre lande. Hvis vi var lige så gode som Sverige, sparede vi 60 milliarder kroner i offentlige forsørgelsesudgifter, sagde han så sent som i valgkampen i forbindelse med Lars Løkke Rasmussens invitation til arbejdsmarkedets parter til trepartsforhandlinger.
- Derudover kan man gøre det offentlige forsørgelsessystemet langt enklere, end det er i dag. I dag har vi mere end forskellige 20 ydelser med forskellige beregningsmodeller og forskellige satser. Det er helt overflødigt, sagde han i samme forbindelse.
Stop med forpligtelser til arbejdsgivere
Den 12. juni udtalte han sig om et forslag fra Enhedslisten om, at private arbejdsgivere også skulle slå stillinger offentligt op:
- Det hjælper ikke noget at udstyre hverken offentlige eller private arbejdsgivere med flere forpligtelser, sagde han til Ritzau.
- Når vi hidtil har diskuteret indtag af udenlandsk arbejdskraft i den private sektor, er vi somme tider blevet bebrejdet, at vi gør det på grund af social dumping, hvor vi omvendt siger, at det skyldes mangel på kompetencer, sagde han i starten af juni til Ritzau.
Misbruger 60 millioner
- Vi bruger eller misbruger altså 60 milliarder kroner om året i Danmark på at forsørge mennesker i den arbejdsdygtige alder. Hvis vi var lige så gode som svenskerne, så havde vi 60 milliarder til folkeskolen, sygehusvæsnet, og det ene og det andet og det tredje, sagde han i marts 2015 i programmet Debatten på DR2.
"Vi bruger eller misbruger altså 60 milliarder kroner om året i Danmark på at forsørge mennesker i den arbejdsdygtige alder."
- Vores statistikker viser, at Danmark har en sygdomsfrekvens for voksne, der skulle være cirka 50 procent højere, end den er i Sverige, når man bliver forsørget af det offentlige. Det er jo medicinsk ikke korrekt. Det er ydelsesbestemte sygdomme, som trækker os så højt op, sagde han i april 2015 i TV Avisen på DR.
De to citater blev dog faktatjekket af DR's Detektor, der fandt store fejl i regnestykket.
Ned med de sociale ydelser
På grundlag af netop det regnestykke anbefalede han og resten af Dansk Arbejdsgiverforening, at sociale ydelser blev sat ned, for at skabe en markant afstand mellem overførselsindkomster og mindsteløn.
- Hvis ikke vi skal ødelægge dansk økonomi fuldstændig, og hvis velfærdssamfundet på længere sigt skal hænge sammen, skal der gøres noget markant i løbet af få år. Det er ikke en option bare at køre videre, som vi gør i dag, er Jørn Neergaard Larsen citeret for at sige om sagen i Berlingske Politiko.
I starten af juni 2015 afslørede Avisen.dk, at pensionsselskabet PFA havde investeret i aktier i flyselskabet Ryanair. Jørn Neergaard Larsen sad som næstformand for PFA's bestyrelse.
Avisen.dk ville gerne have spurgt næstformanden i PFA's bestyrelse, hvorfor pensionsselskabet kun har afviklet sin direkte investering i Ryanair. Tilbage er en indirekte investering på 15,5 millioner.
- Ingen kommentarer, lød det i et skriftlig svar fra Jørn Neergaard Larsen.
En arbejdsplads kan ikke lege socialkontor
I februar 2015 udtale han sig om de mange udenlandske arbejdere i Danmark, og arbejdsgivernes behov for at kunne ansætte udenlandsk arbejdskraft, selvom der er mange ledige i Danmark.
- Forestil dig en lille, almindelig virksomhed, der har transport- eller produktionsopgaver. Der kan man ikke lege eksperimenterende socialkontor. Når man har brug for medarbejdere, har man brug for stabile medarbejdere i produktionen fra det tidspunkt, da man ansætter dem. Og når det ikke fungerer, glider man over på udenlandsk arbejdskraft, sagde han til Finans.dk.
- Hvis vi måler Danmark i forhold til andre lande, er det en fuldstændig absurd situation, vi befinder os i. Danmark bruger massivt mange flere penge på at forsørge voksne i den arbejdsdygtige alder end noget andet samfund gør i denne verden, sagde han i samme forbindelse til Finans.dk.
Masser af job, som ledige ikke søger
I 2013 udtalte han sig positivt om forkortelsen af dagpengeperioden. I forbindelse med, at det kom frem, at mange af de udfaldstruede var veluddannede, sagde han til Politiken:
- Hvordan kan vi have veluddannede gående i op mod fire år uden at få dem i arbejde, når der hver dag besættes omkring 2000 job.
I 2013 afslørede Avisen.dk, at mange stillinger, som arbejdsgivere påstod ikke kunne besættes af danske ledige, aldrig var blevet op.
I den forbindelse afviste Jørn Neergaard Larsen kritikken:
- Virkeligheden er jo, at der er masser af job, som danske ledige ikke søger efter. Det bunder formentlig i, at gevinsten ved at gå fra ledighed til beskæftigelse er alt for lille for mange ledige, sagde han.