Statsminister Lars Løkke Rasmussen deltog i 'Det nye talkshow med Anders Lund Madsen. Det gjorde Sidney Lee også. Efter showet fik en heldig fotograf ved navn Theis Mortensen lov til at tage et billede af Lee og Løkke, og bagefter lagde han det på sin facebook-profil. Men nu er billedet væk.
Statsministerens pressechef Søs Marie Serup kontaktede 'Det nye talkshow' for at få billedet trukket tilbage.
"Vi fik en venlig forespørgsel fra Statsministeriet, om vi ville undgå at udlevere billedet til alle mulige underlige ting. Og selvfølgelig ville vi det. Vi ønsker ikke at genere vores gæster med billeder taget under private former," siger Karsten Andersen fra Danmarks Radio ifølge pol.dk.
Billedet var dog allerede blevet så populært, at flere havde downloadet det, og det nu ligger spredt rundt på internettet. Blandt andet på bloggen 'The Life of Miss Jeanet,' hvor en kommentar lyder: "Oh dear me.. Jeg vil godt vædde med, at Lars lige skal have gode råd om fitness, selvbruner og mascara."