Mange rydder op i deres værste rod og pulterrummets gamle kasser, før de når den alder, hvor man kunne dø og dermed overdrage alt rodet til familie og børn.
Men når det gælder de mange fodspor, de fleste har afsat i deres digitale liv, og som principielt kan overleve evigt, så har langt de færreste - unge som gamle - gjort sig tanker om oprydningen.
Mindre end hver tiende dansker har taget stilling til, hvad der skal ske med deres digitale liv, når de dør. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra Ingeniørforeningen, IDA.
På trods af at vores fotoalbum, kalendere, postkasser og kommunikation med familie, venner, sportsklubber og skoler alt sammen foregår online og dermed efterlader digitale aftryk.
- Vi har skabt en helt ny digital verden med andre regler end i den fysiske verden.
- Det betyder nye udfordringer. Som at dine digitale koder er meget sværere at bryde op end en skuffe med et testamente i, siger Jørn Guldberg, it-sikkerhedsekspert hos Ingeniørforeningen.
Vi bruger 25 platforme
Undersøgelser viser, at hver dansker i snit bruger cirka 25 platforme, der kræver brugernavn og kode.
Jørn Guldberg opfordrer derfor mange flere danskere til at tage stilling til, hvad der skal ske med deres digitale arv, når de dør.
Enten via klare aftaler med de nærmeste pårørende eller ved at lave en form for digitalt testamente. Det kan man opbevare i sin e-Boks sammen med brugernavne og adgangskoder til de efterladte.
For selv om man så har gjort sit forarbejde, så ligger mange af ens private informationer stadig på platforme, der ejes af en tredjepart.
Og det kræver ofte kamp og tålmodighed at bokse med store techvirksomheder som Facebook, Amazon, Dropbox og iCloud.
- Det er jo virksomhederne, der har fastsat retningslinjerne fra start for opbevaring og sletning af data for deres brugere.
- Dermed har de også en form for råderet over dem, som man godt kan stille spørgsmålstegn ved, siger Jørn Guldberg.
Af Susanne Anette Andersen, Ritzau