De to ofre fra et skuddrama på Ringstedvej i Køge, har i siden lørdag nat svævet mellem liv og død. Men nu er den ene tilskadekomne vågnet. Det oplyser Midt og Vestsjælland Politi til Newspaq.
Det andet skudoffers tilstand er fortsat kritisk.
Politiet opfattelse er, at baggrunden for skyderiet skal findes i et personligt opgør.
De to mænd blev ramt af skud klokken halv fire natten til lørdag, da de sad i deres bil. De flygtede fra stedet og kørte selv til hospitalet i Køge. Nu er de indlagt på Righospitalets Traumecenter.
Der er ikke foretaget anholdelser i sagen. Midt- og Vestsjællands politi efterlyser stadig vidner til skudepisoden, eller personer som har oplysninger om hændelsen.
Flere medier spekulerer i, at opgøret kan være banderelateret, men det ønsker politiet ikke at bekræfte.