Du kigger på morgenens avisforsider og ser til din skræk, at en populær skuepiller i Hollywood er død, og du bliver trist.
Du føler dig ked af det, fælder måske en tåre og kan mærke, at dødsfaldet påvirker dig.
Du føler dig dum, for du kendte jo ikke en gang personen. Det er der ingen grund til, for det er meget normalt at sørge over kendte mennesker, skriver Huffington Post.
Robin Williams var syg, da han døde
Faktisk må du sørger over præcis dem, du vil, forklarer David Kaplan, Ph.d. fra The American Counseling Association, en non-profit organisation, der arbejder og uddanner i vejleding og rådgivning.
Det må du, fordi der ingen regler er, når det kommer til sorg. Følelser er nemlig så særegne og specielle, at det er umuligt at forklare, hvorfor de kommer til udtryk, som de gør.
Men når det kommer til dødsfald af kendte mennesker, så føler vi sorg, netop fordi vi kender dem:
-Vi er vokset op med de mennesker. Vi ser deres film, vi lytter til deres musik og vi kommer dermed til at kende dem. På en måde kommer de til at blive en del af vores familie, især dem vi godt kan lide. Så når de dør, så er det som om et fjernt familiemedlem dør. Det er en, vi føler, vi kender, siger David Kaplan.
Vores egen dødelighed findes
Når en kendt person dør, så føler vi ikke bare sorg, vi bliver også mindet om vores egen dødelighed, og det reagerer vi på, forklarer David Kaplan.
Samtidig skaber dødsfaldet af en offentlig person et bredt offentligt fællesskab – som vi deler over sociale medier eller ved at lægge blomster foran huse eller på bestemte symbolske steder.
For eksempel kan de fleste af os huske præcis, hvad vi lavede da Michael Jackson eller Whitney Houston døde, og vi snakker om det. Vi deler oplevelser.
Dette kendetegner en stalker
-Vi vil vide, at vi ikke er alene. Så når vi føler os triste over en kendis, så vil vi gerne vide, at der er andre mennesker som også føler det samme. Den forbindelse er meget hjælpsom, siger David Kaplan.
Han er stærk fortaler for, at sorg ikke negligeres lige meget hvem der er død. Al sorg er lige vigtig, også det der skabes, fordi en kendt person er død. Det er derfor vigtigt ikke at sammenligne sorg, hvilket han forklarer, at mennesker ofte gør.
Vi mennesker har en tendens til at spørge, hvilken sorg er størst, vigtigst og mest rigtig. Det er noget fis, for sådan kan det ikke stilles op. Er du ked af det, så vær ked af det. Det er helt okay og ikke dumt.
Mette Skøtt, NewsDesk, Aller Media