Der er stor chance for, at borgere fra Rudersdal i Nordsjælland torsdag går i stemmeboksene for at sige ja eller nej i afstemningen om retsforbeholdet. Til gengæld skal man ikke forvente, at nordjyder eller borgere i landets 25 ghettoer valfarter til gymnastiksale og forsamlingshuse for at sætte kryds.

Det viser en opgørelse, som Avisen.dk har foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks tal over stemmeprocenterne fra folkeafstemningen om patentdomstolen, som danskerne sagde ja til i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet den 25. maj sidste år.

I valgkredse som Aalborg Nord og Øst, Hjørring og Frederikshavn lå stemmeprocenten således på omkring 48 procent, mens den ved stemmestederne i belastede boligområder som Tingbjerg ved København, Vollsmose ved Odense og Gellerupparken ved Aarhus var helt nede på omkring 31 procent.

NYHEDER

Læs også:

Hvad stemmer vi om? Det ved de fleste

Fire ud af de fem stemmesteder med lavest stemmeprocent er på den nyopdaterede ghettoliste.

I den anden ende af skalaen kunne Rudersdal og Gentofte bryste sig af stemmeprocenter på op til 68,7.

Ledige og ikke-vestlige indvandrere bliver hjemme

Valgforsker ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, Jonas Hedegaard Hansen, er bekymret over at så få borgere fra udsatte områder bevæger sig til stemmeboksene. Der er flere årsager til valgdeltagelsens geografiske skævhed, forklarer han.

- I de socialt udsatte områder er der en høj koncentration af ikke-vestlige indvandrere, som stemmer i en meget lille grad. Folk uden for arbejdsmarkedet og de med en relativ lav indkomst stemmer heller ikke, siger Jonas Hedegaard Hansen til Avisen.dk.

Demokratisk problem

Den store forskel er et problem for demokratiet, mener debattør og tidligere folketingsmedlem Özlem Cekic, som tog ud til netop belastede boligområder ved forskellige afstemninger for at tale med arbejdsløse, socialt udsatte og indvandrere om demokrati og valg.

NYHEDER

Læs også:

Tænketank-direktør i opsang til blogger: Forhold dig til fakta

- Deres stemme bliver ikke hørt. Nogle politikere siger, at ”så må de selv tage ansvar”, og det er til dels også rigtigt, men du kan også vende den om. For hvad er der galt, når så store grupper kobler sig af demokratiet? siger Özlem Cekic til Avisen.dk.

Når hun bankede på døren hos borgerne i ghettoerne, var svaret blandt andet, at de ikke kender politikerne, som kun kommer ud, når der er problemer. De har generelt lav tillid til de folkevalgte. Samtidig er nogle indvandrere modsat danskerne ikke vokset op i et demokratisk land.

- Når jeg har været ude hos folk, skubber jeg til dem og siger: ’Mange af de steder, I kommer fra, stemmer man med livet som indsats, men her er sandsynligheden for at dø i køen til valgstedet eller få købt sin stemme lig nul’. Med den kritiske debat kan man nå mange, siger Özlem Cekic.

NYHEDER

Læs også:

Dennis K. trodser fagbevægelsen: "Det bliver et nej"

Hvorfor Nordjylland?

Den klejne stemmeprocent i Nordjylland skyldes ifølge valgforsker Jonas Hedegaard Hansen det relativt lave uddannelsesniveau i regionens valgkredse. Og det hænger uløseligt sammen med, at de veluddannede nordsjællændere i høj grad stemmer til EU-valg:

- De lavtuddannede falder fra når det kommer til EU. Det er en gammel traver, at EU-projektet tiltrækker højtuddannede, det er deres projekt, og det smitter af på stemmeprocenten, siger Jonas Hedegaard Hansen.

Hvis flere borgere i udsatte boligområder skal stemme, bør politikerne søge dialogen – også uden for valgperioderne, mener Özlem Cekic. Nøglen kan være kvinderne.

- Undersøgelser viser, at de er demokratibærere. Når kvinderne stemmer, gør manden og børnene det også, siger Özlem Cekic.

NYHEDER

Læs også:

Pia Kjærsgaard bor i Danmarks mest EU-begejstrede valgkreds