Danske kvinder forlader arbejdsmarkedet i gennemsnit næsten to år tidligere end mænd.
Det står i modsætning til vores nabolande, hvor mænd og kvinder bliver lige lang tid på arbejdsmarkedet.
Men skal mønsteret blandt danske kvinder ændres, bør især typiske kvindefag sikres et bedre psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Det konkluderer en ny ph.d.-afhandling af sociolog og forsker Karina Friis, Aalborg Universitet.
Undersøgelsen er den første herhjemme, der målrettet afdækker kønsaspektet i forbindelse med tilbagetrækning.
Afhandlingen om 'Kønsforskelle i tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet' er baseret på telefoninterview med næsten 1.500 tilfældigt udvalgte efterlønsmodtagere. Hertil kommer registerdata fra Den Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning ved Danmarks Statistik. Og Karina Friis peger på tre hovedårsager til, at kvinder forlader arbejdsmarkedet to år før mænd:
· Kvinder har typisk et dårligere arbejdsmiljø.
· Kvinder har ofte ældre ægtefæller, som er uden for arbejdsmarkedet.
· Kvinder har angiveligt lettere ved at tilpasse sig det nye liv som efterlønsmodtager og pensionist, end mænd har.
- Mange kvinder er i omsorgsfag, hvor man i høj grad involverer følelser i arbejdet, og det er psykisk hårdt. De er sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter. Desuden indtager kvinder generelt lavere positioner med mindre indflydelse på arbejdet end mænd, og får lavere løn, hvilket også påvirker det psykiske arbejdsmiljø negativt, vurderer Karina Friis.
Det psykiske pres er tit ledsaget af en fysisk belastning, og Karina Friis tilføjer, at mange kvinder også har fysiske opgaver på jobbet for eksempel løft. Desuden er kvinder ikke hjulpet af teknologiske fremskridt på samme måde som mænd er i traditionelle mandefag, hvor maskiner er med til at aflaste medarbejderen.
Frem til 60 års-alderen er omtrent lige så mange kvinder som mænd enten i arbejde eller til rådighed for arbejdsmarkedet. Men derefter deles kønnene.
Kvinder kvitter arbejdsmarkedet, når de i gennemsnit er 61,4 år. Mens mænd venter med at droppe ud, indtil de i gennemsnit er 63,2 år.
Trods den nuværende krise vurderer Karina Friis, at det kønsmæssige tilbagetrækningsmønster er uændret i dag.
- Finanskrisen kan måske have fået nogle kvinder til at vente med tilbagetrækningen af økonomiske grunde. På den anden side har andre kvinder måske fremskyndet tilbagetrækningen, fordi de ville give plads til unge på arbejdsmarkedet, vurderer hun.
FOA-formand Dennis Kristensen, der har over 190.000 medlemmer, hvoraf otte ud af ti er kvinder, genkender billedet fra ph.d. afhandlingen.
Ifølge Dennis Kristensen trækker FOA-medlemmer sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligere end de fleste andre faggrupper, fordi de typisk er slidt op over lang tid. Mange har problemer med ryg og bevægeapparat, som i høj grad hænger sammen med det fysiske arbejdsmiljø. Desuden er arbejdstempoet stigende, der bliver reguleret ned i detaljerne, og tilsammen giver det stress, vurderer han.
- Der er en manglende overensstemmelse mellem mulighederne på jobbet og medlemmernes egne faglige krav. Især kvinder er tilbøjelige til at tage uløste problemer fra jobbet med hjem, og det sætter sig på psyken, siger Dennis Kristensen, der henviser til, at kvinderne bliver dobbelt ramt.
- Kvinderne bliver mere slidt, og de rammes på pensionen, fordi de har kortere tid til opsparing, når de må forlade arbejdsmarkedet i en tidligere alder, siger han.
Dennis Kristensen retter en hovedanklage mod arbejdsgiverne, som, han mener, burde anerkende, at der er en særlig helbredsrisiko ved at arbejde med mennesker.
- De offentlige arbejdsgivere øger kravene og mindsker ressourcerne. Det er en dødsspiral. I virkeligheden burde arbejdsgiverne belønne dem, der arbejder med mennesker, siger Dennis Kristensen, som samtidig opfordrer tillidsfolk og medlemmer til at blive bedre til at sige fra over for urimeligheder.