Alt peger på, at rød blok vinder valget torsdag aften.
Imens må De Konservative finde sig i, at partiets folketingsgruppe bliver næsten halveret.
Rune Stubager, valgforsker fra Århus Universitet, forklarer her hvorfor.
"De Konservative har været ude i en ordentlig rusketur i en lang periode, som blev igangsat med Lene Espersens feriesag."
"Men min vurdering er, at tilbagegangen også hænger sammen med en underliggende utilfredshed med den politi,k som partiet har ført i regeringen. Mange gamle vælgere har ment, at den har været for lidt borgerlig," siger Stubager til Newspaq.
Han bider desuden mærke i, at Socialdemokraterne står til de dårligst valg i over 100 år, hvilket kan svække partiets position i den kommende regering.
"Jeg tror, at de i aften vil være ret ligeglade. Men det vil betyde, at de får svært ved at få helt så mange ministerposter, som de ellers gerne ville have haft. Nu skal de ud og lægge arm med nogle meget selvbevidste radikale og Enhedsliste-folk," siger han.