Kender du følelsen af at være småsulten hele tiden? Går du også og småsnacker i løbet af dagen, fordi du hele tiden har lyst til et eller andet?
Kan du nikke genkende til, at det er en lyst, der næsten føles som en trang, selv om du ikke er sulten for alvor? For det er sjældent den rumlende mave, der får os til at åbne køleskabet eller slå et smut forbi kiosken. Det er derimod en lækkersult, der udspringer af en lidt for stimuleret appetit.
Kortisol er et hormon, der stimulerer appetitten og giver dig lyst til at spise i løbet af dagen til trods for, at din mave hverken er tom eller sulten. Hvis du hele tiden har lyst til en lille godbid, kan det være fordi, din hjerne ikke kan normalisere dit kortisolniveau.
- Hvis man får akut stress, udløser binyrerne adrenalin, som hæmmer appetitten. Samtidig udskiller binyrerne også kortisol. Men er stressniveauet vedvarende højt, vil det give kronisk forhøjede niveauer af kortisol i blodet, og det er blandt andet appetitstimulerende, siger Julie Berg Schmidt, der forsker i fedme på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, til Ritzau Fokus.
Så er du hele tiden sulten, skal du lige stoppe op og overveje, om du i virkeligheden har for meget om ørerne. Stress er ikke det eneste, som udløser hormonet, der gør dig lækkersulten. For lidt søvn kan også have effekt på, hvor meget du har lyst til at spise i løbet af dagen.
Årsagen er præcis den samme som stressfaktoren. Når du får for lidt søvn, udløser din hjerne kortisol, og hvis du er stresset, sover du også dårligere. Det er altså en ond cirkel, der forstærker sig selv.
At alkohol eller lightprodukter skulle booste appetitten og få dig til at spise mere, er til gengæld en myte.
- Det er et hårdnakket rygte, at lightprodukter skulle kunne medvirke til fedme. Det er en fejlkonklusion, siger Thomas Meinert, der er lektor og forsker i fedme på Københavns Universitet.
Derimod kan du blive ved med at føle dig sulten i løbet af dagen, hvis du fylder dig med forarbejdede kulhydrater frem for protein og fedt. Forarbejdede kulhydrater bliver nemlig lynhurtigt optaget i kroppen, hvor de får blodsukkeret til at stige eksplosivt, men de forsvinder fra blodbanerne lige så hurtigt igen.
- Jo mere forarbejdede, kulhydraterne er, jo hurtigere optages de i blodbanen, og jo hurtigere og voldsommere et insulinrespons giver det, siger Julie Berg Schmidt.
Når de såkaldte hurtige kulhydraters virkning forsvinder, oplever man et tydeligt dyk, fordi blodsukkeret går fra at være meget højt til pludseligt at falde. Det kan medføre ubehag og træthed.
Ideelt set skal mad gerne optages over længere tid, så blodsukkeret stiger og falder i et roligt tempo, og netop fødevarer med mange proteiner og et godt fedtindhold er længere tid om at påvirke blodsukkeret.
Foruden stress kan følgende faktorer medvirke til, at du har en øget sultfornemmelse:
- Du spiser for mange forarbejdede kalorier
- Du får ikke nok kostfibre eller protein
- Du er distraheret og ser eksempelvis tv, mens du spiser
- Du skipper de store måltider
Kilde: Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet
/ritzau/FOKUS