Først skulle han, så skulle han ikke, men nu er den tidligere diktator i Libyen, Muammar Gaddafi, blev obduceret.
Dermed har man også kunnet klarlægge, hvad der slog Gaddafi ihjel.
Den tidligere diktator er blevet obduceret af læger i Misrati, og obduktionen viser, at han døde af skud. Det skriver CNN.
På blodige videoer fra Sirte, hvor han blev fanget, ses et skudhul i Gaddafis hoved. Ifølge lægerne er det skuddet, der har dræbt ham.
Lægerne vil ikke afsløre flere detaljer om Gaddafis død. Herunder om han blev henrettet eller døde i kamp.
Det internationale samfund har lagt pres på Libyens overgangsråd for at få en obduktion gennemført. Muammar Gaddafi blev dræbt torsdag i sin hjemby, Sirte. Overgangsrådet siger, at Gaddafi omkom under en skudveksling. Kritikere mener, at han blev likvideret under en lynchstemning,
Hvornår og hvor Gaddafi bliver begravet, er endnu uklart. Libyens nye ledere ønsker, at han begraves et hemmeligt sted for at undgå, at hans grav skal blive et nyt valfartssted.
Kilde: CNN