Over 100 år efter at kvinder fik lov at stemme ved kommunalvalg, er fortsat kun 30 procent af kommunalpolitikerne kvinder og kun 11 af landets 98 borgmestre kvinder.
En markant tilbagegang siden valget i 2009, der førte til 17 kvindelige borgmestre.
- Vi har i Danmark stillet os tilfreds med de cirka 30 procent kvindelige kommunalpolitikere, der blev opnået tilbage i 1990'erne og et tilsvarende lavt antal borgmestre, siger Ulrik Kjær, der er professor i statskundskab ved Syddansk Universitet.
- Da det ikke længere stod helt så skidt til som før, rykkede opmærksomheden blandt partiforeningsformænd og vælgere til andre grupper som blandt andet unge, privatansatte og folk med anden etnisk baggrund.
Han har beregnet, at andelen af kvindelige borgmesterkandidater ved dette valg stiger svagt fra 21,6 procent i 2013 til nu 22,4 procent.
SF, Enhedslisten, Alternativet og Radikale stiller med op mod dobbelt så mange kvindelige spidskandidater som de store partier Socialdemokratiet og Venstre. S har 19,4 procent kvindelige borgmesteraspiranter og Venstre 17,3 procent.
- Det er klart S og V, man skal fokusere på, hvis skuden skal vendes, siger Christina Fiig, lektor i køn og europæisk politik ved Aarhus Universitet.
- Danmark er bagtroppen efter de andre nordiske lande, hvor 37-43 procent af lokalpolitikerne er kvinder. Men når tallene er ti procent højere i de nordiske lande, viser det jo også, at kvindeandelen ikke er støbt i sten, men faktisk kan hæves, siger hun.
- Der er en anden ligestillingskultur i de andre nordiske lande. Man må formode, at det ville betragtes som yderst problematisk, hvis kun 30 procent af de danske kommunalpolitikere var mænd. Så var der sat tiltag ind for længe siden, siger hun.
/ritzau/