Tidligere på ugen aflyste Depeche Mode en koncert i Athen, fordi Dave Gahan fik et ildebefindende og måtte en tur på hospitalet. Sangeren har det stadig skidt, og bandet er derfor blevet nødsaget til at aflyse de kommende fire europæiske koncerter.
Dermed kommer fans i Rumænien, Bulgarien, Serbien og Kroatien til at gå forgæves. Bandet opfordrer dog deres fans til at holde fast i billeterne, fordi det planlægger at lave nogle nye koncerter på et tidspunkt.
Ifølge BBC er Gahan i gang med en række undersøgelser, så lægerne kan finde ud af, hvad problemet er. De formoder dog, at det er sangerens fordøjelse, som den er galt med. Derfor vides det heller ikke, hvornår han igen er klar til at fyre den af på scenen.