Millionerne triller støt ned i lommen, når Dennis Knudsen hiver kam og voks op af tasken og sætter lokkerne på kendisser som for eksempel Paris Hilton. Således er han nu god for knap ti millioner kroner i sine tre selskaber.
Ekstra Bladet afslører, at en almindelig frisør tjener 28.000 kroner om måneden inklusive pension, mens Knudsen konto ser noget anderledes ud.
En gennemgang af regnskaberne afslører også, at han i seneste regnskabsår havde en omsætning på ikke mindre end knap 6,4 millioner kroner, mens et andet selskab omsatte for knap 900.000 kroner.
Til Ekstra Bladet siger Knudsen:
"Ja, det går sgu godt."
Regnskaberne viser samtidig, at han havde den store pengepung fremme for at sætte sin nye frisørsalon i stand. Det kostede 1,1 million, mens han måtte betale 2,2 millioner i løn til de syv-otte ansatte, han havde beskæftiget i regnskabsåret.
Til gengæld må han finde sig i en påtale fra sin revisor, der påpeger, at Dennis personligt har taget et lån i selskabet, og det er i strid med reglerne.