Hele natten har der lydt skudsalver i byen Homs i Syrien, og tågerne fra tåregasgranater har hængt i gaderne.
Ifølge den arabiske tv-station Al Jazeera er det regeringsstyrker, der skyder mod demonstranter for at afholde dem fra et vise deres utilfredshed med landets leder, præsident Bashar al-Assad.
Øjenvidner siger til tv-stationen, at mindst 25 mennesker er blevet dræbt det seneste døgn, og de sårede tør ikke begive sig til byens hospitaler af frygt for at blive anholdt af præsidentens specialstyrker.
Oprøret og utilfredsheden har ulmet i Syrien den seneste måned. I weekenden sagde præsident Assad, at han ville ændre lovgivningen i landet, som har været i undtagelsestilstand i næsten et halvt århundrede.
Udmeldingen har i midlertidig ikke fået demonstranterne at gå hjem, og i går, mandag, tordnede landets indenrigsminister mod oprøret, som han kaldte et "væbnet terrorangreb".
Demonstranterne havde fået et ultimatum om at være væk fra gader og stræder klokken halv tre i nat, men kvart over to gik regeringsstyrkerne til angreb.
Mere end 200 mennesker er blevet dræbt siden protesterne begyndte for mere end måned siden.
Kilde: Al Jazeera og Reuters