De fleste eksperter spår et sviende nederlag for Demokraterne og præsident Barack Obama ved midtvejsvalget tirsdag, og kun en meget stor valgdeltagelse ventes at kunne ændre på dette udfald.
Hvis valget går som meningsmålingerne forudsiger, vil Demokraterne miste op til 10 pladser og dermed flertallet i Senatet.
Republikanerne har flertal i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus, hvor de ventes at få et styrket flertal. Hvis Obamas parti mister både Senatet og Repræsentanternes Hus, vil den amerikanske præsident næsten være politisk handlingslammet i sine to sidste år i Det Hvide Hus.
Det vil gøre det særdeles vanskeligt eller umuligt for Obama at få vigtige ændringer igennem, hvad enten det gælder en indvandringsreform, reformer om våbenkontrol eller en ny miljølovgivning.
Alt tyder på, at fire af de seks pladser i Senatet, som Republikanerne står til at vinde, allerede er sikret, nemlig Montana, Arkansas, South Dakota og West Virginia.
Desuden står Demokraterne til at miste Colorado, Alaska, Iowa og Louisiana, ligesom både North Carolina og New Hampshire kan være i fare. Hvis partiet skal undgå at miste alle disse stater, er det afgørende, at flere vælgere går til valgurnerne end normalt.
Det er sædvanligvis kun en tredjedel af vælgerne, som stemmer ved midtvejsvalgene - langt færre end ved præsidentvalgene.
Men de vælgere, der er mest tilbøjelige til at blive hjemme, er typisk Demokraternes vælgergrupper - sorte, spansktalende, yngre og byboere.
Det er positivt for Demokraterne, at vælgerundersøgelser i de seneste dage har tydet på, at valgdeltagelsen i disse delstater bliver højere end i 2010, og at omkring en femtedel af dem, der har stemt på forhånd per brev, ikke stemte i 2010. Samtidig vil flere sorte stemme.
Men Demokraterne taber også terræn i flere af de vælgergrupper, som bragte Obama ind i Det Hvide Hus.
/ritzau/TT