Det var en anden tid, det raceopdelte USA, og så alligevel ikke.
For det er ikke længere væk, end at millioner af amerikanere husker busser med særlige pladser for farvede. Butikker, hvor kun hvide måtte handle.
Men en dag sluttede det, i hvert fald formelt og juridisk, og det er nu 50 år siden, at præsident Lyndon B. Johnson (LBJ) underskrev borgerrettighedsloven den 2. juli 1964.
Diskrimination på grund af race, religion eller oprindelse blev forbudt.
Loven har ændret livet for generationer.
- Jeg har udlevet de løfter, der lå i LBJ's bestræbelser.
Ordene kommer fra USA's præsident, Barack Obama, der er farvet. De faldt i april på Johnsons præsidentbibliotek i Texas, hvor Obama markerede 50-året for loven.
- På grund af borgerrettighedsloven, på grund af de love, som præsident Johnson underskrev, åbnede nye døre med muligheder og uddannelse for alle. Derfor står jeg her i dag, lød det videre fra Obama.
Det holdt ellers hårdt for 50 år siden. Loven blev lavet lige knap 100 år efter afslutningen på den amerikanske borgerkrig og kampen for at standse slaveriet i sydstaterne.
Selv om USA's forfatning taler om lige rettigheder for alle, så var der også en virkelighed, der ikke altid fulgte forfatningens ord og ånd, og vicepræsident Johnson måtte kæmpe for at få loven vedtaget.
Han blev pludselig præsident i november 1963, da præsident John F. Kennedy blev myrdet.
Nu stod han og skulle banke genstridige sydstats-partifæller fra det demokratiske parti på plads. Det lykkedes ham - nok fordi han selv havde 24 års erfaring som kongresmand fra sydstaten Texas.
- Hvad fanden er præsidentembedet til for, hvis det ikke er der for, at man skal kæmpe for de sager, man tror på, er Johnson ofte blevet citeret for at have sagt.
Johnson blev genvalgt som præsident i 1964, men han blev stadig mere upopulær på grund af USA's engagement i Vietnamkrigen og blev i 1969 afløst af Richard Nixon.
Som årene er gået, er hans arbejde for at få borgerrettighedsloven på plads dog blevet en større del af den arv, som Johnson, der døde i 1973, efterlod sig til USA.
/ritzau/