Stakkels Demi Moore har for nyligt slæbt sig igennem hjertesorger, stofafvænning og anoreksi. Måske er det derfor, makeup-giganten Helena Rubinstein har fundet det nødvendigt at køre hendes ansigt igennem photoshop et par gange eller syv.
Det er en velkendt sag, at reklame- og skønhedsbrachen er gavmilde med retouchering. Men når et kendt ansigt som Demi Moores ligefrem bliver modelleret helt om, lægger folk mærke til det. Det har de i hvert fald gjort i diverse medier, blandt andet på netavisen E! Online, hvor den overdrevne redigering på den i forvejen flotte filmstjerne kritiseres.
I den nye kampagne fra kosmetikfirmaet er det nemlig ikke kun små rynker og træthedstegn i den 49-årige stjernes ansigt, der er blevet visket bort.
Også formen på hendes kindben og næse er blevet ændret, og hendes solbrune farve er pludselig forduftet, bemærker netavisen.
Kampagnen for skønhedsgiganten er skuespillerens comeback i medierne, efter hun i starte af året blev indlagt med spiseforstyrrelse og misbrug af stoffer med en kropsvægt på kun 45 kilo.
Kilde: E! Online.