46-årige Demi Moore vil gerne have flere børn og insisterer på, at hun ikke er for gammel til at opfostre endnu et.
Skuespillerinden, der danner par med Ashton Kutcher, har i forvejen tre døtre med eksmanden Bruce Willis.
"Vi har så meget at leve for, og tydeligvis er et af dem at få et barn. Jeg er meget entusiastisk omkring alle de muligheder, det giver at leve sammen," siger Demi Moore, der allerede har diskuteret familieforøgelse med sin 31-årige mand. Det skriver femalefirst.co.uk.
Demi Moore og Ashton Kutcher har været gift i fire år, og parret har altid forsvaret den store aldersforskel mellem dem.
"Vi er hver især i nogle forskellige faser af vores personlige liv og karriere. Men det ser vi som en positiv ting, fordi vi er utrolig beriget ved at have forskellige ting at lave og dele med hinanden," siger Demi Moore.