Selvom man er 47-år gammel og mor til tre piger, kan man sagtens være en vild danser.
Det beviste Demi Moore forleden, da hun og kæresten, Ashton Kutcher, var til koncert med rapperen Snoop Dogg.
Det var fredag, at den verdenskendte rapper optrådte i Las Vegas og fik sig en overraskelse af de helt store.
Da Snoop Dogg spillede sit kæmpehit 'Beautiful' fra 2003, kom der for alvor gang i festen, og publikum dansede og skrålede på livet løs.
Men dans i mængden var åbenbart ikke nok for Demi Moore, og pludselig dukkede hun op på scenen hos Snoop Dogg.
Det skriver people.com.
Og så kan det ellers nok være, at de mange tilskuere fik noget for pengene. 'Striptease'-skuespilleren havde en helt tætsiddende sort kjole på og dansede sexet rundt oppe på scenen hos en forbavset, men glad Snoop Dogg.
Moore var i sit es og sendte flirtende blikke til Kutcher, som ikke var mange minutter om at hoppe op på scenen og danse med.
Se Demi Moores frække dansemoves her