Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
På tirsdag den 1. juli 2014 kan ejendomsforvaltningsselskabet DEAS fejre sit 25 års-jubilæum.
Da virksomheden i 1989 så dagens lys, var det under navnet Dan-Ejendomme, og det skete med 25 medarbejdere i lokaler på en skole i Birkerød. I dag har DEAS kontor i København, Aalborg og Aarhus og tæller mere end 450 medarbejdere samt flere hundrede tilknyttede viceværter.
"I 25 år har DEAS skabt trygge rammer for tusindvis af beboere, medarbejdere og handlende i Danmark. Det er vi rigtig stolte over," siger adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen.
Det begyndte med én kunde
Oprindeligt var DEAS resultatet af, at pensionskassen PKA valgte at lægge administrationen af sine ejendomme i et selvstændigt selskab. Siden hen er DEAS vokset til i dag at have næsten 1.000 kunder og over 70.000 lejemål i administration. DEAS havde i 2013 en omsætning på 378 mio. kroner.
DEAS har gennem årene tilføjet nye serviceydelser i takt med, at kundernes behov har ændret sig. Virksomheden kalder sig i dag et Full Service Property House, der kan løse alle opgaver, der knytter sig til kundernes ejendomme og porteføljer.
For mere information
Adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen, DEAS, mobil 27 90 10 35.
Kort om DEAS
DEAS A/S er et af Danmarks førende ejendomsforvaltningsselskaber. Selskabet består af fem forretningslinjer: Ejendomsadministration, Property Asset Management, Facility Services, Mæglervirksomhed - via DEAS Erhverv og DEAS Bolig - og Offentlig-Privat Partnerskab (OPP). Vi tilbyder ydelser som administration af bolig- og erhvervsejendomme, ejer- og andelsboligforeninger samt management af butikscentre. Hertil kommer bygherrerådgivning, byggesagsadministration, energistyring, drift og vedligehold, udlejning af bolig- og erhvervslejemål samt salg og vurdering af erhvervsejendomme og boliger. DEAS administrerer cirka 2.000 ejendomme med cirka 70.000 lejemål i Danmark og har kontorer i København, Aalborg og Aarhus. DEAS A/S er et 100%-ejet datterselskab af DEAS Holding A/S.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.