Al Rasoul Jewellery blev mandag formiddag udsat for et ualmindeligt groft røveri. Ejeren af guldsmedeforretningen blev stukket i halsen med kniv, men er uden for livsfare.
Nu efterlyser politi fire personer i sagen med billeder taget på Hovedbanegården i København.
Politiet betragter de fire efterlyste som farlige og bevæbnet.
De efterlyste er tre mænd og en kvinde. To af mændene betegnes som sydlandsk af udseende mens den tredje ligner en typisk dansker.
Den efterlyste kvinde er en smule overvægtig og sydlandsk.
Gerningsmændene flygtede fra guldsmeden efter at have smadret ruden i døren, fordi den lukkede dem inde.
På Solitudevej ud for Restaurant Indian Corner efterlod de deres flugtbil, en grålig Renault Laguna med svenske nummerplader.
Billederne af de efterlyste røvere kan ses på Københavns Politis hjemmeside.