Snart er det tid til at se Robert De Niro på lærredet igen, og for anden gang bliver det i en film, hvor Edward Norton spiller med.
De har nemlig netop skrevet under på at spille med i den psykologiske thriller 'Stone'. Her spiller Robert De Niro en tilsynsværge, der udvikler et tæt forhold med en lærerassistent. Sidstnævnte bliver spillet af Norton.
Thrilleren bliver instrueret af John Curran og er baseret på et manuskript af forfatteren Angus MacLachlan.
Det er tilbage i 2001, at De Niro og Norton spillede sammen for første gang. Det skete i filmen 'The Score', hvor De Niro spiller hovedrollen som en feteret indbrudstyv.