Hvis man savner spænding, kan man tage et smut til den mexicanske by Ciudad Juarez, der ligger på grænsen til USA. Den uroplagede by er nemlig verdens farligste by målt på antal drab per indbygger. Alene i år er 1.362 personer blevet dræbt i byen.
Det viser en ny opgørelse, som den mexicanske organisation CCSP, der beskæftiger sig med borgernes sikkerhed, har lavet ifølge ekstrabladet.dk.
Organisationens tal viser, at der hvert år begås 130 drab per 100.000 indbygger i den mexicanske by. Det skyldes, at Ciudad Juarez plages af opgør mellem rivaliserende narkobander. Der er nu udkommanderet 8500 soldater, der skal få styr på grænsebyen.
Nummer to på listen er Venezuelas hovedstad Caracas, hvor antallet er drab er på 96 per 100.000 indbyggere.
Amerikanske New Orleans tager sig i øvrigt at listen tredjeplads, mens verdens fjerde farligste by er den mexicanske by Tijuana. Nummer fem er sydafrikanske Capetown.