Det skulle have været løsningen på en af Folkekirkens helt principielle diskussioner: mandlige præster i Viborg Stift, der ikke vil anerkende kvinder i præstekjolen.

Men løsningen - at de mandlige præster tvinges til at give hånd til deres kvindelige kolleger - er endt i et kompromis, der i praksis ikke ændrer noget.

For samtidig med, at præsterne bliver tvunget til at give hånd til kvindelige præster ved en såkaldt ordination - en indsættelse af nye præster - er betydningen af håndtrykket ændret. Håndtrykket er ikke længere en anerkendelse af kollegaen, som de var før, men nu udelukkende et tegn på, at den enkelte præst vil leve op til sit præsteløfte.

Udmeldingen fra biskoppen i Viborg Stift, Karsten Nissen, er ellers klar.

»De kvindelige præster er 100 procent ligeberettigede med de mandlige præster,« siger han med henvisning til sin afgørelse om, at præsterne nu skal give hånd til deres kvindelige kolleger ved ordinationen.

Men han erkender samtidig, at mændene af den grund ikke behøver at anerkende kvinderne som ligeværdige præster.

»Jeg kan ikke bestemme, hvordan præsterne tolker håndtrykket,« siger han.

Symbolikken er væk

Lektor i teologi ved Århus Universitet Bo Kristian Holm mener, at afgørelsen er »et noget uldent kompromis«.

»Det er et forsøg på at lande diskussionen et sted, som kan gøre begge parter i sagen tilfredse,« siger han.

Blandt præsterne, der indtil nu har nægtet at give hånd, er der tilfredshed med biskoppens afgørelse.

Sognepræst Flemming Baatz Christensen ved Sct. Pauls Kirke i Århus mener, afgørelsen stadig tager hensyn til dem, der ikke vil handle mod deres overbevisning.

»Nu kan jeg være glad og slappe af. Biskoppen har vist en meget fin forståelse for de præster, der måtte have samvittighedsproblemer over for deres tro ved at trykke kvindelige præster i hånden under ritualet,« siger Flemming Baatz Christensen.

Derudover har biskoppen også ændret ritualet, så de tiltrædende præster nu også skal trykke hånd med folk fra menighedsrådene - der ikke er præster - når de afgiver præsteløfte.

Det er en meget vag løsning på ligestillingsproblemet, mener kirkeordfører Bente Dahl (R). Hun er ærgerlig over, at biskop Karsten Nissen ikke skar igennem, beholdt ordinationen som den altid har været, og meldte ud, at præsterne skal give hånd og acceptere deres kvindelige kollegaer.

»Han har taget symbolikken fuldstændig ud af handlingen,« siger hun.

Rejste sig og gik

Sognepræst Susan Aaen fra Glyngøre har selv mærket modstanden fra det mandlige køn, og hun er tilfreds med den nye afgørelse.

»Du kan jo aldrig tvinge folks samvittighed, vi kan ikke indføre sindelagskontrol. Men man kan i hvert fald som leder sige, at vi accepterer kvinder og betragter dem som ligeværdige,« siger hun.

Hun har meget svært ved at forstå, hvordan nogle kan læse Bibelen, som de, der er imod kvindelige præster, læser den.

»Jeg er mindst lige så meget præst med hjerne og hjerte, som mænd - min tro er lige så meget værd. Jeg synes, det er dumt at gøre forkyndelsen til et spørgsmål om køn,« siger hun.

Hun har et par gange oplevet, at hun ikke er blevet accepteret som præst i kirken.

»Folk har rejst sig op og er gået ud af kirken, når de så, det var mig, der skulle holde gudstjeneste og ikke min mandlige kollega. Og jeg har også oplevet, at denne mandlige kollega ikke ville holde gudstjeneste med mig, da jeg ville døbe min søn,« siger hun.