Ved årsskiftet er der for første gang udbetalt tidlig pension - den såkaldte Arne-pension - til 3700 personer i Danmark. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet.
Retten til tidlig pension for borgere, der har været et bestemt antal år på arbejdsmarkedet var et centralt løfte fra Socialdemokratiet forud for valgkampen i 2019.
Siden er det lykkes regeringen at få den vedtaget i Folketinget, og indtil videre har omkring 34.000 søgt om at få en tidligere pension, så de kan trække sig fra arbejdet.
Af dem har knap 11.000 personer fået ret til at gå på tidlige pension i løbet af 2022. Det er dog ikke alle, der får udbetalt ydelsen med det samme. Det er der fra 1. januar 3700 personer, der får.
- Af tallene kan man se, at der er relativt flest håndværkere og slagteriarbejdere, der har fået ret til at gå på tidlig pension i 2022, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Man har mulighed for at søge om tidlig pension fra man er 61 år, hvis man opfylder en række betingelser.
Alt efter hvor længe man har været på arbejdsmarkedet, siden man var 16 år, kan man søge om et til tre års tidlig pension.
Da Socialdemokratiet i sin tid lancerede forslaget om retten til tidlige pension, blev der brugt et billede af bryggeriarbejderen Arne Juhl i partiets kampagnemateriale sammen med teksten "Nu er det Arnes tur".
Derfor kaldes den tidlige pension ofte for Arne-pensionen.
- Det gør mig rigtig glad og rigtig stolt, at det er lykkedes at etablere den her ret til tidligere pension til danskere, der har knoklet løs på det danske arbejdsmarked, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).
Han hæfter sig ved, at ikke alle, der har søgt om pensionen, har valgt at få den udbetalt fra 1. januar.
- De har nu en ro i maven. Så hvis det er, at knæet driller mere, eller hovedet bliver for tungt om morgenen, så har de den vished, at de kan gøre brug af deres ret inden for en overskuelig fremtid.
Han mener, at oprettelsen af rettigheden til en tidlig pension var nødvendig, hvis afskaffelsen af efterlønnen skulle være retfærdig.
Også selv om det har og kommer til at trække nogle mennesker fra et arbejde over på en ydelse. Ifølge ham vil regeringen gerne arbejde for, at der findes måder at øge udbuddet af arbejdskraft.
- Derudover er det klart, vi (regeringen, red.) står ved, at vi i den nuværende situation, må gøre, hvad vi kan, for at flere, som gerne vil arbejde og kan arbejde, har mulighed for at arbejde mere, siger han.
- Det er også det, som vi forhandler med stort set alle parti i Folketinget om.
/ritzau/