Administration 

De 3 bedste hundeseler til hunde der trækker

Forbrugerguides
Hund i snor

Indeholder sponsorerede links

Oplever du, at din hund trækker hårdt under den daglige hundeluftningstur? Så er det måske på høje tid at udskifte hundehalsbåndet med en hundesele, så du kan minimere belastningen på hundens nakke- og halsparti. Læs med her – vi giver dig gode tips til, hvad du skal kigge efter i valget af en hundesele.

Hundeluftning spiller en vigtig rolle i hundens sociale liv – måske også mere end du aner. Det er stunden, hvor hunden kan få lov til at interagere med dig som ejer, men også andre hunde på vejen, ligesom der skal opspores nye dufte og måske også splinternye bekendtskaber. Der er dog også nogle praktiske behov, der skal afdækkes – lige fra motion og leg til en tissetår eller to. Ikke underligt at din firbenede ven ofte sætter lidt ekstra fart på poterne for at få tid til det hele.

Læs også vores guide om de bedste hundesenge og hundekurve.

Hundeluftningen skulle gerne være en positiv oplevelse for både dig og hunden, men har du svært ved at kontrollere din hund, kan du nemt komme til at trække for hårdt i hundesnoren. Det kan ende med at lægge et stort pres på hundens nakke- og halsparti, ligesom hunden muligvis også kan mærke din begyndende frustration.

Hundeselen er et godt alternativ til det klassiske hundehalsbånd, da den fordeler trykket over en større flade (bryst og ryg). Du vil derfor både minimere den fysiske belastning på hunden, samtidig med at du får større kontrol over især den større hund.

Her præsenterer vi dig for 3 topseler, der alle vil være et godt køb.

Dog Copenhagen Comfort Walk Pro Wild Rose L – dansk designet sele i en bred farveskala

Comfort Walk Pro er en serie af hundeseler designet af det yngre danske brand Dog Copenhagen, og de sælges bl.a. på Canem.dk. Hundeselerne fås i et væld af smarte farver og størrelser, her valgt i nuancen Wild Rose. Du har kort og godt alle chancer for at vælge lige netop den variant, der tiltaler din designsmag. Men designfarver er som bekendt ikke alt. Serien er også udviklet med en række funktionelle tilpasningsmuligheder, så selen kommer til at sidde bedst muligt.

Denne hundesele er klassificeret som en størrelse L og passer således til en hund med bryststørrelsen 68-82 cm og nakkestørrelsen 44-58 cm. Prismæssigt ligger hundeselen på et par hundrede kroner og vil være et godt valg til dig, der søger en alsidig hundesele med et attraktivt dansk design.

Om Dog Copenhagen Comfort Walk Pro Wild Rose L

Hunter Divo sele

Hundeselen er fremstillet af både smuds- og vandafvisende samt åndbare materialer, så hunden kan føle sig godt tilpas under gå-/løbeturen, uanset bevægelsesmønster. Du får desuden mulighed for at koble hundesnoren på flere fastgørelsespunkter (ryg og bryst), så du kan udvide anvendelsesområdet, ligesom selen har flere justeringspunkter.

Hundeselen er designet med tanke på ergonomi, så den over hele linjen føles skånsom for hundens ryg og nakke. Ekstra detaljer tæller rustfrie detaljer i aluminium, separat fastgørelse til hundetegn samt Easy Grab-håndtag på ryggen.

Se nærmere på Comfort Walk Pro

Bemærk, at der ikke medfølger hundesnor/line, men at denne kan tilkøbes fra samme serie.

Dog Copenhagen er et dansk brand stiftet tilbage i 2015, og teamet har specialiseret sig i hundeartikler, bl.a. til større hunde. Det er produkter, der sigter mod såvel urbane som offroad eventyr, og vinderkombinationen er dansk design, funktionalitet og høj kvalitet.

Fordele:

  • Gode tilpasningsmuligheder
  • Mange forskellige farver og størrelser
  • Dansk design

Ulemper:

  • Selve hundesnoren medfølger ikke, men kan tilkøbes i samme serie

Specifikationer:

  • Hundesele i størrelse large
  • Fås i flere størrelser (fra XS og op til XL)
  • Produceret af danske Dog Copenhagen
  • Passer til: Bryststørrelsen 68-82 cm og nakkestørrelsen 44-58 cm
  • Mange tilpasningsmuligheder
  • Mange farver Rustfrie detaljer i aluminium
  • Åndbart materiale
  • Smuds- og vandafvisende materiale

Hunter Divo – smart 5-punkts hundesele fra tysk topmærke

Hundeselen Divo er hentet fra det tyske topmærke Hunter, som har gjort en dyd ud af at udvikle hundeartikler i et bredt størrelsesinterval, særligt til de større hunde. Divo er lanceret i 4 størrelser – fra S/M til L/XL, og der er gode muligheder for at finde en model, der passer til din firbenede ven. Hos den danske forhandler Canem.dk kan du få et overblik over de specifikke mål for de enkelte størrelser. Der er tale om en såkaldt 5-punkts sele, hvor der er tænkt ergonomi ind i alle aspekter. Et vigtigt element for hundens trivsel.


Prismæssigt ligger Hunter Divo på samme niveau som Dog Copenhagens hundesele fra Walk Pro-serien. Du skal dog være OBS på, at prisen stiger, i takt med at du går op i størrelse.

Om Hunter Divo

Hunter Divo sele

Hundeselen Divo er produceret i flere farver, og på Canem.dk kan du bl.a. få hundeselen i den klassiske farvekombination petroleumsblå og grå. Hundeselen er desuden forsynet med reflekser, så du er sikker på, at din kære vovse bliver set i tide af bilister og cyklister. Det er dog altid en god idé at supplere med hundelygter, så du opnår en ekstra sikkerhed.

Din hundesnor kan isættes to forskellige D-ringe, enten på brystet eller ryggen.

Der er anvendt nylon og polyester til hundeselen, hvilket bidrager til en optimal komfort. Det hjælper med at gøre hunden mere tilpas, når der skal tilbagelægges flere kilometer i selen.

Se flere billeder af Divo selen

Fordele:

  • 5-punkts sele
  • Fra tysk topproducent
  • Fås i 4 størrelser

Ulemper:

  • Selve hundesnoren medfølger ikke, men kan tilkøbes fra samme serie

Specifikationer:

  • Hundesele
  • Produceret af tyske Hunter
  • Lanceret i størrelserne S/M til L/XL (se specifikke mål på Canem.dk)
  • 5-punkts tilpasning
  • Reflekser Ergonomisk pasform
  • Fremstillet af nylon og polyester 2 D-ringe til hundesnoren (bryst og ryg)

Kong Comfort Hundesele – enkel løsning til den prisbevidste forbruger

Hundeselen Comfort fra amerikanske Kong er en af de mere prisvenlige løsninger. Designet er holdt i rene linjer – uden de store dikkedarer. Nogle af de vigtigste designelementer tæller refleksdetaljerne, der gør din hund synlig i trafikken.

Hundeselen sigter primært mod dig, der vil have en både enkel og prisvenlig løsning – uden en række ekstra tilpasningsmuligheder som med eksempelvis Hunter Divo. Den er derfor også den billigste løsning i oversigten.

Om Kong Comfort Hundesele

Kong comfort hundesele

Hundeselen er fremstillet af mesh/nylon, og den vil føles åndbar for hunden – mens den er på eventyr i diverse parker. Kong er netop et brand, der har profileret sig på at udvikle hundeprodukter med stor fokus på leg og fri udfoldelse.

Du kan vælge mellem størrelserne small (9 kg), medium (23 kg) samt large (41 kg). Det er således en hundesele, der passer godt til mindre og mellemstore hunde. Du kan se de eksakte mål for de enkelte størrelser hos forhandleren, Canem.dk.

Fordele:

  • Prisvenlig model
  • Klassisk design
  • Fås i 3 størrelser

Ulemper:

  • Meget simpel model uden ekstra tilpasningsmuligheder
  • Selve hundesnoren medfølger ikke, men kan tilkøbes
  • Passer ikke til de helt store hunde over 41 kg

Specifikationer:

  • Hundesele Produceret af amerikanske Kong Lanceret i størrelserne S, M og L (se specifikke mål på Canem.dk)
  • Reflekser
  • Fremstillet af mesh/nylon Sort design

Du bør overveje følgende, når du skal købe en hundesele:

Hundesnor eller hundesele? Den traditionelle hundesnor bliver gerne koblet direkte på halsbåndet, og det er en ganske fin løsning til dig, der har en hund, der ikke trækker så hårdt i snoren. Det er imidlertid ikke et ukendt fænomen, at især større hunde kan trække hårdt til. Det betyder så også, at du selv skal trække hårdere i snoren for at holde hunden tilbage.

Det kan være en hård belastning for hundens nakke- og halsparti. I disse situationer kan det være en idé at gå over til hundeselen, der fastgøres om både bryst og ryg. Hundesnoren til selen kobles på midt på ryggen og fordeler her trykket over et større område. Ingen hunde er imidlertid ens, så vurdér altid, hvordan netop din hund reagerer under hundeluftningen.

Størrelse på hundeselen? Følg producentens anvisninger, så du får en sele, der sidder godt på hunden – og f.eks. ikke glider af under brug. Design på hundeselen? Der bliver løbende lanceret nye produkter inden for hundeartikler, og du har derfor rig mulighed for at vælge lige præcis den farve, der passer dig bedst. Kig dog gerne også efter ekstra funktioner såsom ekstra tilpasningsmuligheder og reflekser.

Materiale på hundeselen? En af de vigtigste præmisser er, at materialet er åndbart, så hunden oplever en god luftcirkulation under brug. Samtidig bør materialet være rengøringsvenligt. Klassiske materialevalg er nylon og polyester.

Du bør også overveje om din hund har brug for et godt hundedækken til når den skal luftes i koldt eller vådt vejr.

FAQ

Kan jeg få hundeseler til store hunde?

Ja, hundeseler fås i stort set alle størrelser. Hundeseler er et særligt godt valg til store hunde, da de ofte trækker hårdere end de mindre hunderacer. Canem.dk er en af de danske webshops, der sælger hundeartikler til store hunde.

Hvad skal jeg tænke på, når jeg køber en hundesele?

Overvej først og fremmest, om en hundesele eller hundehalsbånd er det bedste valg i dit tilfælde. Trækker hunden ikke så hårdt, kan kombinationen af halsbånd og hundesnor være et ganske fint valg. Andre vigtige parametre er størrelse, materiale og design.

Skal jeg vælge et hundehalsbånd eller hundesele?

Den traditionelle hundesnor bliver gerne koblet direkte på halsbåndet. Dog kan især større hunde trække hårdt i snoren. Det betyder så også, at du selv skal trække hårdere for at holde den tilbage. Det kan være en hård belastning for hundens nakke- og halsparti. Vælg i stedet hundeselen, der fordeler trykket over et større område.